Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26l7
ane ofte ikke, paer hvilken Ve«i en saadan Stjerne
forer os! «——— Nu faldt jeg ind iMelodien til
hiin Notturnoy og fammenflettede denne med
flere bekjendte Steder af Veemods og Kjærligheds
Sange, som vi ofte havde sunget sammen, og
endelig ogsaa med den Arie, hun nylig havde
afbrudt. Hidtil havde hent siddet stille, uden at
afbryde mig ved et Aandedrag, og; som jeg i
Speilet kunde see,’ med det tilhyllede Hoved hvi-
lende i Haanden. Nu hævede«hun sig opz klare
Taarer brode frem af hendes Øine, og hun bad
blidt: »Lad det være noki« I det samme horte
vi en Vogn holde. Det var hendes Moder, der
kom hjem fra et Besogz Faderen er allerede for
to Dage siden reist bort. —- · Den ovrige Deel af
Aftenen forlob under rolig Samtale. "
Den Hte Januar.
Hellige Gudl Faderen er kommen tilbage R
og har medbragt den Efterretning, at om 8 Dage
vil Brudgomrnen, William B. fra London, ind: ’
træffe, for at holde Bryllupl — Hvad skal dette
blive til?
Her er det uden Tvivl rigtigst at indskyde et
Blad, der fandtes i Edmunds Efterladenskab, uden
Datum. Den her flere Gange nævnte Ludvig B.
er sandsynligviis en endnu levende Componist af
et dybt, sjeldent Genien’ Formodentlig er dette
Blad skrevet nogle Uger efter Moder med den
betydningsfulde Mand selv. Der findes ogsaa
Spor i samme af, at der i Optegnelsen selv har
fundet Afbrydelser Sted. Noiagtigt kan imidlertid
hverken Tildragelsens eller Optegnelsens Tid fast-
sættes. »
Jeg gik i Dag henimod Aften, nedsunken i
dybe Tanker; over Torvet. Pludselig blev jeg til-
talt. af to Mænd, hvis Klndninsg formaaede, at
de vare Reisende, og Udtalen, at bevare Paus-
sere. De spurgte mig,’ om jeg kunde vise dem
Veientil T’s Kjælder. Jeg tilbod mig at ledsage
dem derhen-; de antoge det. Den Ene, den Ældste·
af dem, kunde man snarere kalde lille end storz
268
og hatt havde en meget indtagende Ansigtsfornr,
som fik en forhøiet Interesse ved et melancholsk
Træk. Den Anden var yngre,s storre, noget for,
bar Knebelsbart ligesom Officererne, og rodede ved
mange Bemærkninger Aand. Han var af muntert
Temperament, men behagede mig dog ikkez thi
ofte fremskinnede Forfængeligheden af hans Vit-
tighed-, sBegge spurgte om musikalfke Opforelser,
om der om Aftenen var Conrert eller Skuespil-;
——— der var ingen af Delette. Ved Døren til den
bekjendte Viinkjelder vilde jeg forlade dem, men
de nodte mig saa venskabeligt til»’ at være deres
Gjæst og Forer fremdeles, at jeg ikke kunde af-
flaae det. Dit vi vare komne ned, blev den Yngre
strax hoirostet, forlangte af den bedste Viitt og
skjemtede med Kjældersvenden, bemærkede, atHveel-
vingen ,,fortroeffeligt lod Bassens Grundkraft gjen-
lyde«, reciterede ofte af thhe og Schiller, kort
sagt, gjorde gode Bemærkninger, men sorte egentlig
ingen Samtale. Saaledesskete det dei, at han
ogsaa snart vendte sig til en vakker Harpespillerske,
og drev allehaande halvforliebt overgiven Skjemt
med hende, medens hans ældre Vett indlod sig i
en alvorlig Samtale med mig-, Nogle Yttringer
over Musik frit min Side bragte ham til-« at sporge
om mine Beskjoeftigelser. Da jeg havde bekjendt,
at Musik udgjorde den væsentligste Deel deraf,
betroede han mig, at ogsaa hcm var Musiker.
Hans Navn, L. B» udmærkede ham ikke meget,
da der gives faa mange B’er. Vel erindrede jeg
mig, da hantalte om et Ophold i Londott og
Petersborg, allerede tidligere at have hort ham om-
tale, men jeg kjendte ingen Composition af ham.
Han udviklede imidlertid i Samtalens Lod saa
sande og aandrige Anskuelser af Musiken, at jeg
bestandig folte mig mere draget hen til ham. Hvad
han sagde, var mindre videnskabeligtsstrengt og
almindeligt udtalt, end sundt og klart folt, og
’ssiadfoestet ved moden Erfaring. Saaledes erklærede »
han, og med Ret, at Mozart var den. største
Musiker, der nogensinde havde levet, fordi hos
ham Grundighed i Udardeidelseanar forenet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
