Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner,
A.
af
P. Verggreem
Nr- 19.
Eeirdageir den 19de Iis-ea
«1836.
Tonekunsteno sorunderli«ge Magtf)
Naar jeg saaledes sidder hensunken i mig selv,
og pludselig af den dybe Taushed udvikler sig en
Række af skjønne feiloneyA der hæve sig som en
Offerrog mod Himlen, dølge i Luften, og igjen
sænke sig stille modJordenz —- da stige saa mange
nye Billeder frem i«min Sjæl, at jeg ikke veed
at fatte min salige Tilstand. Snart forekommer
mig Musiken som en Fugl Phonir, der let og
dristig hæver sig til sin egen Glæde, og, svingende
sig i Veiret med stolt Selvbehag, glæder Guder
og Mennesker ved sin, herlige Flugt. ——»——— Snart
synes det mig, som var Musiken et Barn, der
laa død»i Graven, — en Solstraale fører blidt
dets Sjæl til Himlen, hvor den, svævende i hine-·
melsk Æther, nyder gyldne Draaber af Evigheden-
og møder Urbilledeme for Menneskets skjønneste
Drømme — Og snart, ——— hvilken Fylde i de
herlige Billeder! —- snart er Tonekunsten mig
ganske et Billede vaa vort Liv: ’-—— en rokende,
kort Glæde, der opstaaer af Intet og forgaaer i
et Intet, — der begynder og ender, man veed ei
hvorfor; — en lille, venlig, grøn O, med Sol- »
skin, med Sang og Klang, ——· der svemmer paa
det dunkle, uudgrundelige Ocean —-
· Sporg Musikeren, hvorfor han er saa hjer-
telig glad ved sin Strængeleeg »Er ikke« , vil
» s) Frit overseet as »H»erzensergießun«gen eineo kunst-
liebenden Klesterbrudeiis-. «
»det hele Liv en skjøn Dromk en
Saaledes ogsaa mit Tone-
han svare,
yndig Sæbeboble?
stykke.« —-
Sandelig, det er en uskyldig, rorende For-
nøielse at gloede sig ved· Toner, ved de blotte
En barnlig Glædel —- Neiar Andre be-
og, omsvoevede af
Tonerl
deve sig med urolig Travlhed,
forvirrede Tanker, som af en Hver fremmede Nat-
fugle og summende Insecter, endelig synke af-
mcegtige til Jorden; «———— o, saa dukket jeg mit
Hoved i Tonernes hellige, kjølende Kilde, og den
Hjertets Saar lægende Gudinde giver mig Barn-
dommens ««Uskyld igjen, saa at jeg skuer Verden
med friske Øini,». og savner den med glad forsonet
. Sind.»————m Naar Andre qvæle sig med selvopfundne
Griller, eller tabe sig i et tomt Spil med Vittig-
heden, eller i Eensomhed ruge over vanskabte Ideer-,
der, ligesomde harniskklædte Mænd i Fabelen,
fortvivlede forkorte sig selvz — o, saa lukker jeg
mit Øie for al denne Verdens Strid, og trækker
mig stille tilbage i Musikens Land, i Troens
Land, hvor alle vore Tvivl og Lidelser tabe sig i
et Hav af Toner, ———— hvor vi glemme Menneske-
nes Jamren, hvor ikke den forvirrede Lyd af Ord
og Tale, intet Chaos af Bogstaver, ingen hemme-
lighedsfuld Hieroglyphskrift gjør os svimle, men
hvor al vort Hjertes Angest ved en let Bererelse
paa eengang bliver stillet ——— Og hvorledes? ——— ’
Blive Spørgsmaale os her besvarede2 Blive
Hemmeligheder os aabenbarede? —- Ak, neil men
istedetfor Svar og Aabenbarelse vises os luftige,
skjønne Skygestalten’ hvis Beskuelse gjør os rolige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
