Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iis "
nogen Tid tilbage, og studerede i Stilhed sk-
Publicums -·Smag. Hvordydt han var kom-
men i dette Studilnn, forsogte han i Aaret 1818,
idet han frem-traadte med sin
rerten«-, et . lille "Jntriguestykke, hvori den yndede
»·Auberske Maneer vel endnu ikke ret havde gestaltet ,
sig, men som indeholdt saa mange livfulde Seener,
at det blev-optaget med Bifald. Under troede nn
atvoere paa den rettesVei,»og begyndte strar paa’ -
et nyt ?l»rdeide». 1823 A;»»z»g,faldkt »»L»Snem«» Den
gjorde megen Lykke paa Hsnoesten alle Tydsklands !
Theatre, hvortil den Omstsændighed»»vel allermeest
bidrog, at Dem. Sonntag ved Opemens første !
Opforelse i Berlili paatog sig Hovedrollem og ved
slet henrivende Udførelse heraf gav dette Stykke
over hele Tydskland en »F.ichierkvoezrdighed,’ som det
ved sit egentlige Gehalt vist ikke vilde-have erholdtr ’
Slige Biornstoendigheder ere, som man veed, af .
deri sstorste Indflydelse paa dramatiske Iledeiders
Skjæbne
ingen Lykke-
den tvetydigesFortjeneste, at han i denne Opera
.. ofte havde været meget lykkelig i at træffe Con-
versationstonen, navnlig iiiiecitativerne, og
at han vidste at udtrykke graciost Koketterie,
men derimod bebreidede ham Mangel paa egentlig
mqKunst, og spaaede meget sandt, at denne Opercfi
efter et Deeetininm vildev være forsvunden af Reper-
·toirerne, troede Andet sig herved blot henviist til
et nøiere Studium af den theatralske Effect,
og gjorde da denne til Hovedformaalet for sine
Bestræbelser. Den Lykke, som hans næste Opera
»Munrmesteren« gjorde, anfporede hans Flid, saa
meget mere, som den Tran»g»«» der forst havde bragt
ham til at studere Musiketr, rigelig blev tilfredsstillet
ved Jndtcegten af hans Arbeider», og, endnu stedse
dristig Kjodmrind, vedblev han det at spetulere i
Her gjorde denne Opera liden eller
Operaer, og gjorde meget fordeel rigtige- Omsætninger
af sin aandelige Formue i ,, Den Stamme i Por-
tiei«, »Bruden« , »Fra Diavolo«,· »Brama og
Blrjaderen«, ,,Elskoosdrikkeni«,· «»1o Serment", ·Gu—
Stor-o on le deri masquo« , «Lostor»q» ’og »Prind:
Idet nu Kritiken indrømmede Andet »
314
scn af Chaos- ac Over-al dc Bkcaec); hvile-«
Operaer fulgte kort efter hinanden. Over »Gknste.7«v-o"l
« udtaler en parisisk .«Kritiker’ sig saaledes:
Operette ,,Hof-Co,it- »»
s .,,?iuetor
har her gjengivet Tidens LarmB i vilde , skraldende
Har han allerede fm »Den Stummse« af
gjort lutter retrogrlrdeyBevægelfer, saahar han i
denne Opera gjort det sidste Skridt imod Tilintet-
gjdrelsens Afgrund-. «Lo Sornrori»t" var allerede
ingen Agtzvoerdz men i «Gustnrei’ er Musiken
saa aldeles ubetydelig, at·, foruden nogle netre
Toner-«
Dandsemelodier,’ bedoves Orette kun af tom Klings-
klang. Deri store Hob strninmer vel til; men
den musikalske Dannelse er i Paris og-
saa meget ring«e, og endnu ringere iProvind-
sernez dog sikke saa ringe, atsvi kunde troe, mrrtx
gik til denne Opera for Musikens Skyld-;fA kun
Skuespillerne, Costumet og Deroration.erne lokkez
thi disse ere saa gli«n-n«ende,’ at Pariserne vildt
trænge sig igjennem for at see dem, om ogsaer
der under hele Opereren kun blev spillet en Bals,
eller Musiken vetr componeret paa et Componion»«si«)» «
I denne Meniir»zz omParisernes musikcxtlskeSmag
stemm.e«dse forste franske-Kritiker-; overeens, og man
seer altsaa, at’ det just ikke afgioxer noget stærkts
Beviis for en Opercts Fortræffelighed, at deri har
gjort Lykke –i Piiris. — »Villevi .nu", siger den
tydske Forfatter-, ,,sammendrage vore Iagttagelser
over Ander, saa faae vi det- Resultat, at han-er
riig paa pikante og originale «Melodier«« sk-——-— forsaa-
vidt nemlig hans Melodier-o Originalitet ikke taber
detPikante ved den bestandige Gjentagesse af de
samme Former —————, ..,,at han ’i en vis, men!- lav
Sphære, veed at’ tharartetisere med Aand og Fiine
hed»," athrin noie kjender den theatralske Essect, at
han endelig meget godt veed at benytte sit Orchest»ers ,
paa samme Maade, som— en Virtlios veed at ·frent- .
bririge visse Virkninger ved sit Instrument, cuderr
derfor sat’ være en fortrinlig Componistz · men et
dybere Blik i Knastens Væsen mangler hamzkhans s
ti) En Componeermajkine opfundet 18) 2 af Winr
« kel iAtnsterdam»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
