Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Compositioner have derfor intet classisk Værd, og
hans Jnstrumentatiott er i det Helte ikke’ at efter-
ligne, da den mere fremtræder med betegnet Koket:—
terie, skuffende Pragt, end med virkelig Skjønhed.
Andet vil have samme Skjæbne som elegante, men
nægte·«Mod«evarer, med Nyhedens Glands nemlig
· Af Stykker i storre Form,
af en. musikalsk Bygning, af Gjennemforelse, af
ogsaa tabe Værdien.
Characterernes bestemte Tegning ogHoldning er
Intet at finde hos ham-. Hvor andre Componister
ret( udvikle deres Kræfter, iFinalerne, Ensemblerne,
i’Ouve-rturerne, deri er Andet-, naar ikke det Hele
er daferet"« paa en enkelt Melodie (som f. Er. i
2den Act af ,,... en Stumme««), saa svag og ude-
tydelig, at den Smule Nyt-» der kan findes deri-
aldelesikke bemærkes. Det bestaaer’altid cknn i
·6 til 8 melodifke Takter, som hat-i imidlertid med
megenFeerdighed veed at gjore gjældendez hvoraf
det kommer, at man med nogle faa Melodier kan
hans Operaer ganske sndenad. » I at fremhæve-
smaa ’pikante Traeksog Situationer, i Valg og
Bedemm·else af Srijetter, kort i alle de Egenskaber,
fom en Theatercomponist kan erhverve sig ved Er-
faring, under flittig Udøvelse af sin Kunst, er han
at anbefale som et Monsterz men de væsentlige
Egenskaber, videnskabelige, æsthetiske «og andre phi- »
losophiske Kundskaber-, kan han, efter hine Feern-
dringelser at domme, kunEbesidde ien yderst ringe ,
Grad, eller"""ogsaa·anvender han dem zefter falske
Principer, hvilket forudsætter en ikke mindre M«1n- »
gel paa virkelig kunstnerisk Dannelse Og derfor
regne vi ham i en vis Henseende mellem Forstyr-
rerne af den ægte dramatiske Musik-.«
»«Efter denne Characteristik af Andres Compa-
sitione»r,h»er det aldeles unodvendigt««s særski’lt at om-
tale den Opera, der har givet Anledning til’fore-
staaende Meddelelsez thi ,,Lestoca«, endskjondt langt
fra saa Chinesisk som «Prindsen af China««, er dog
«saa Andersk, at den med fuldkommen Ret! kan
henfores under samme« Eategorie, som
indeholder flere smukke Satser« end de fleste af
!
salle hans-
andre Operaer, ihvorvel den, efter vor Mening, enkelte Toner og Skavcxser
— 316
Componistens tidligeres’ Arbeider,’ ligesom ogsaa
nogle af de romdinerede Nummere forekomme os
mindre fattige, end sædvanligt. ’ Forresten savne
vi heller ikke her de sædvanlige Auberske Smerte-
piberier (f Er en obligat Sangstemme med-Stcic-
cato- Actompagnement af Chorstemmer)·,, hvortil
kommer et nyt Indfald, nemlig en Efter-l igning af
den russiske Hornmrtsik s’«) (Qvartetten· i 2den Act)!
Den musikalske Udforelse var saavel fra Sang-
personalets, som Orchestrets Side, meget god.
«Ifl’— KO f0d, som ’El«isadeth, sang med Ynde og
spillede med en 2ln»stand, derer usædvanlig hos en
saa ung Begynderinde. » Hr. Kirchheiner viste
ved Foredrrrget af Lestocg’s Partie, at han endnu
er i Besiddelse af en Stemme, der gjør ham meget
drugelig i Operciert, hvilket er saa meget glæde-·
ligere, som han ved sit Spil bringernoget Liv i
Handlingem Det Bifald, Hr. Sahlers,’ som
«Dimitri, vandt, maa tilskrives hans skjønne Stemme;
» thi han viste os krm svage Glimt af den liden-
skabelige Heftighed, der er Hovedtræskket i Dimitris
Characteer. Md.— Krelzrnersom Ende-tia, «M·o«»
Kragh som Catharina,’ Hr. Schwartzen som
Strolof, Hr. ssHvid som Golofkin opfyldte ved
Udfarelsen af deres Partier alle billige Fordringer.
Hans Heiling, romantisk Opera i 3 Atter
af Ed Devrient, oversat tilCapelmester
Hrinrich sJJiarfehners’ Mttsik af Hr.
ex. F. Ganrckoekg. « ; « »»
« · Opfort forsterGang dell 13de Mai 1836».)
Pladsen tillader os ikke vidtløftigere at omtale
denne poetiskeCompositionz meer vi ville dog ikke
ganske forbigaae den, da dens Opforelse paa vort
Theater er morekvoerdigi en dobbelIt Henseende, i
det-nemlig Componisten de forste to Aftenerszselv
dirigerede sin Opera, som Orchestret ndforte med
yk) Idet nemlig Melodir og Tert saaledes ere sort-
derlemmede, at Stemme-ene folge paa hinanden med
«Kuttsten bestaaer her i
at sspansere noiagtigt» ’ « s "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
