Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvert ganglions og som regelmæssig har flere udløbere, mellem hvilke jeg ikke har kunnet skjelne nogen histologisk forskjel.
Celleprotoplasmaet har en udpræget fibrillær struktur. Fibrillerne sees paa snit ofte fra cellernes ydergrænse at trænge
ind mod protoplasmaets midte, hvor fibrillernes netværk er tættest, og hvor fibrillerne blir intimest blandet.
Cellernes kjerner har almindelig en oval form (c. 0,042 mm. lang), med et rundt eller aflangt kjernelegeme,
hvori sees en eller flere klarere vakuoler samt ofte stærkt farvede korn. I kjernen har jeg almindelig kunnet iagttage et
chromatinøst netværk. Kjcrnerne er altid beliggende i cellernes ene ende, almindelig modsat den hvorfra udløberne udgaar.
Udløberne. Fra protoplasmaets forskjellige partier, saavel midtre som ydre dele, konvergerer fibriller med
udløberne for at gaa over i disse, der har en skarp og distinkt fibrillær struktur. Saalangt jeg har kunnet forfølge udløberne, har de
smalnet af, det er dog vistnok ikke umulig, at de opløser sig i »fibriller«, der gaar over i nervefibriller«. Herom mer senere.
I gangliernes nedre, foden nærmest liggende del forekommer færre eller flere mindre nerveceller af forskjellig
størrelse og som det synes altid unipolare med udløberen vendt ud mod foden (tab. VI, fig. 3). Fig. 10 (tab. VI er et
horisontalsnit gjennem en ganglieknudes nedre del, hvor saadanne smaa unipolare celler (n. c.) sees beliggende mellem de større
cellers overskaarne nedre dele (a.).
Fra M. graffis fodganglier gaar der 2 fibrillestammer ud i foden, en paa hver side af chitinhagen; de gaar til fodens
yderste ende og staar paa veien i forbindelse meel faa tilstødende nerveceller.
I disse fibrillestammer, just som de forlader gangliet, ligger nogle merkelige organer. Der er et i hver
fibrille-stamme, altsaa to i hvert ganglion. De træder paa tversnit strax i øinene ved sit homogene, som oftest stærkt
sammenskrumpne indhold og sine skarpe konturer (tab. VI, fig. 3, x. . De har en kolbeform, der betydelig minder om en unipolar
nervecelles, med en lang distinkt udlober, der kan forfølges saavel paa horisontal- som tversnit lige til fodens ende tab. VI, fig. 3,
S, 11. xu., tab. VII, fig. 8, 9, io). De er omgivne af en flerdobbelt skede, bestaaende af flere udenom hinanden liggende
koncentriske lag, der paa saavel karmin- som hæmatoxylin-, men især paa osmiumbehandlede snit er skarpt markerede, og
hvoraf det yderste især er stærkt farvet med en skarp ydré kontur (tab. VI, fig. 3, 6, 7, 12, tab. VII, fig. 1 -7). Indenfor
skeden kan man som oftest iagttage et ligeledes koncentrisk lagdannet, maaske fibrillært lag, der kan have en betydelig
tykkelse og som fortsættes ud 1 udløberen (tab. VI, fig. 12, tab. VII. fig. 1). I dette lag forekommer ofte indbugtninger mod
organets indre tab. VII, fig. 1, b., fig. 2, A. & B., f.). Man kan da se de koncentriske linjer tage del i denne indbugtning
flere lag indigjennem. Dette lamellære udseende kan forklares som fremkommet kunstig ved indholdets i begyndelsen lagvise
koagulering, især da det optræder noget uregelmæssig og paa enkelte snit næsten forsvinder eller er ialfald meget tyndt. Dog
forekommer det mig at være vel differentieret og med sin fibrillære struktur vel forskjelligt fra det indenfor liggende indhold.
Dette er saa temmelig homogent eller ialfald yderlig fint granuleret og kan paa snit frembyde de forskjelligste
former, idet det tydeligvis ved reagensernes paavirkning er løbet sammen og skrumpet ind til de omgivende vægge, især i
organets øvre ende (tab. VI, fig. 6, 7 & 12 samt tab. VII, fig. 1—7). Ved at betragte de forskjellige snit faar man unegtelig
indtrykket af en flydende masse, der pludselig er størknet og løbet sammen. Noget spor til struktur forekommer almindelig
ikke, dog har jeg paa enkelte snit fundet en striering, ofte staaende i forbindelse med det ydre lags indbugtning og gaaende
tvers over lumenet. i hvilket indholdet ligger tab. VII, fig. 2, A. & B.).
Udløberen har paa tversnit, hvor den er truffet paa langs, et fibrillært udseende. Den kan let skjelnes fra de den
omgivende nervefibriller; paa pikrokarminsnit er den klarere og mer hyalin end disse, ligesaa farvet med rose-bengale, medens
den paa hæmatoxylinsnit (og boraxkarmin-pikrinsyresnit) er stærkere farvet end disse, altid med en meget skarp ydre kontur.
Den dannes, saavidt jeg ved undersøgelse med homogene imersioner (Zeiss ’/is) har kunnet erfare, ligesom
hovedorganet af en ydre lagdannet skede, der er en fortsættelse af dettes, og i hvis indre hulhed ligger det samme koagulerede
indhold som netop beskrevet. Dette forhold vil kunne sees tab. VII, lig. 1, men vil dog bedst kunne undersøges paa
horisontalsnit (især farvede med boraxkarmin og pikrinsyre), hvor man kan forfølge udløberne, der blir trufne paa tvers ned igjennem
hele foden. Man vil her tydelig kunne se skeden, indenfor hvilket det af pikrinsyre stærkt farvede indhold regelmæssig ligger
sammenløbet i den ene side, medens skedens øvrige hulhed danner et aabent rum (tab. VI. fig. 8, xu. .
Om hvorledes disse udløbere ender, har jeg desværre paa ingen af de forfærdigede snitserier kunnet komme til
sikkerhed. Tab. VII, fig. 9, xu. er tegning af et (hæmatoxylin) snit, hvor den ser ud til at ende i en traktformig udvidning i
fodens ektoderm; noget lignende forekommer det mig at have seet paa flere snit, der dog altid har været farvede med
hæmatoxylin, hvorved skeden og indholdet ikke er saa let at adskille; jeg har saaledes ikke kunnet afgjøre, om skedehulheden
fortsættes lige til enden og aabner sig udad, eller om den er lukket. Jeg har vistnok paa horisontalsnitserier kunnet forfølge
udløberen næsten lige til ektodermet, og indtil der har de havt den samme bygning; her har jeg imidlertid ikke kunnet
forfølge dem videre.
Nogen kjerne, der med sikkerhed kan siges at tilhøre dette kolbeformede organ, har jeg ikke fundet. Vistnok har
jeg ofte iagttaget tæt tilliggende kjerner; disse har dog almindelig været beliggende udenfor skeden ved kolbens øvre ende,
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
