Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Mot engang; har jeg paa et snit (se tab. VII. fig. 3) gjennem kolbens øvre ende iagttaget en kjerne (a.), der laa indenfor
skeden omgivet af det homogene indhold, der dog havde en noget mer granuleret struktur end sædvanlig ved deri liggende
vakuoler, hvoraf en stor (v.). Omgivelserne syntes i det hele mer almindelig protoplasmatisk. Oftere har jeg ved kolbens øvre
ende iagttaget afsnøringer eller udbugtninger med deri liggende kjerner og protoplasmatisk indhold, og som ialfald i enkelte
tilfælde ganske tydelig stod 1 aaben forbindelse med organet se tab. VII, fig. 5, B. . Ligger maaske her nøglen til forstaaelse
af dette gaadefulde organs oprindelser Har det maaske oprindelig været en celle med sin udløber, der imidlertid er bleven
omdannet, og hvorfra kjernen lidt efter lidt har trukket sig tilbage 1 et afsnøret rum, der kan staa i mer eller mindre aaben
forbindelse med det øvrige rum? Dette er vanskelig at besvare, men forekommer mig i alle tilfælde ikke umulig.
Muligens kan ogsaa celler, som f. ex. tab. VII, fig. 1, a., der med en udløber ser ud til at staa i forbindelse med
organet, og som jeg oftere har iagttaget, staa i forbindelse hermed.
Organerne er meget hyppig omgiven ,af vakuoler (fig. 2, v., v.’); undertiden kan man i randen af disse se kjerner
(fig. 2, B. v.’, fig. 4:; noget videre indhold har jeg ikke fundet, almindelig er de tomme.
I h orledes disse kolbeformede organer hænger sammen med ganglierne og deres nerveceller, er meget
vanskelig at udrede.
Jeg har iagttaget fibrillebundter, der paa forskjellige steder af kolbeenden staar i forbindelse med skeden, ja endog
optil tre forskjellige i et snit (tab. VI, fig. 12, tab. VII, fig. 1). Paa enkelte snit, som f. ex. tab. VII, fig. 7 S: fig. 2, B., ser det ud,
som fibrillestammerne blot gaar til skeden og forgrener sig her, medens det paa andre snit tydelig kan sees, at de trænger
gjennem skeden og danner virkelige aabninger i denne, hvorved fibrillerne kommer ind til de indre lag, hvor de spreder sig,
se især fig. 4, ja paa enkelte snit har det endog forekommet mig, som de trængte helt ind til det homogene indhold, se fig. 1.
Hvor intimt organerne er forbundne med fibrillerne kan faaes et indtryk af ved at kaste et blik paa fig. 6, der er et skraasnit
gjennem et organ, hvor altsaa blot den ene væg er truffet. Man kan her se fibrillerne traude inc! i væggen og maaske
fortsættes helt ned gjennem udløberen.
Ovenover og omkring cle kolbeformige organer danner fibrillebundterne, saavel de til organerne gaaende, (tig. 2, B. d.
& fig. 3, b.) som de udenom langs disse løbende, meget komplicerede chiasmadannelser (tab. VI, fig. 3); især synes det
ovenfor kolbeenden at være et meget almindeligt krydsningspunkt for fibrillerne (tab. VII, fig. 10).
Paa siden af disse organer mellem fibrillerne sees hyppig mindre unipolare nerveceller (saadanne som ovenfor
beskrevne), hvis udløbere gaar ned langs organernes udløbere. Enkelte celler kan endog have en vis lighed med de
kolbeformige organer, idet de har en liden tæt til membranen i den øvre ende liggende kjerne.
I et ganglion har jeg ovenfor disse kolbeformede organer mellem de store ganglieceller seet en noget lignende
dannelse (tab. VI, fig. 4, p.), idet der i bindevævet var et rum, i hvilket laa et sammenskrumpet indhold (p.), og rundt hvilket
bindevævet havde en iøjnefaldende lammellær bygning. Det saaes gjennemskaaret paa flere snit; men jeg kunde ikke faa
det til andet end et afsluttet rum uden nogen udløber.
Af nerver gaaende til ganglierne hos M. graffi har jeg kunnet adskille 4 (se tab. VI, fig. 5, n.1, n.2. n.3, n.4), hvoraf
de 2 midtre (n.\ n.2) svarer til dem, jeg har beskrevet hos M. giganteum; de trænger ind i ganglierne paa siden af
hinanden i disses midte, muligens udsendes ogsaa grene fra dem til udsiden (se 11.1). Paa gangliernes udside træder de øvrige to
nerver i forbindelse med disse (n.3, n.4. Disse to nerver synes imidlertid at staa nær 1 forbindelse med gangliernes nedre
ende, hvor de kolbeformede organer er beliggende (tab. VI, fig. 6, N., N.). De deler sig regelmæssig i flere grene, der
sendes ind i gangliets fibrillære bindevæv 1 forskjellige retninger (fig. 6, n.\ n.2, n.:t). Om nogen af disse grenes fibriller staar 1
direkte forbindelse med de kolbeformige organer, eller om de forener sig med de til foden gaaende fibrillestammer, har jeg
ikke direkte kunnet iagttage, skjønt det forekommer mig sansynlig, at begge dele finder sted, eftersom der findes kun faa
nerveceller i denne del af gangliet.
Hvad er disse kolbeformede organers fysiologiske betydning? Det kan her antagelig blot være tale om to
alternativer, sensitiv eller ex kre to ri sk. Til støtte for det første kunde anføres deres forbindelse med de fra cellerne
kommende fibriller«, der som ovenfor nævnt hyppig gjennemtrænger væggene. Det maa da forudsættes, at man opfatter
ganglierne som nerveganglier, og cellerne som utvilsomme nerveceller. Hvad der kunde tale for det sidste, altsaa deres
exkretori-ske betydning, er foruden bygningen ogsaa ligheden med de kjertier, der findes ved føddernes rod hos enkelte crustaceer.1)
Er det tilfælde, at disse organer er exkretoriske, da maa de altsaa enten være et slags ganglienyre-organer 1 lighed med,
hvad flere forfattere mener at have fundet 1 centralnervesystemet hos andre dyr, eller ogsaa maa man opfatte det hele ganglion
ikke som et nerveganglion, men som en kjertel, altsaa analog om ikke homolog med de omtalte crustaceers fodkjertler, ja
maaske endog med pycnogonidernes mandibelkjertler. Imod en saadan opfatning finder jeg dog cellernes hele form og udseende
at stride, idet den egne fibrillære struktur, udløbernes forhold o. s. v. efter min mening maa tyde hen paa deres nervenatur.
1 Se f. ex. Dr. II. Mane: Contribution a l’histoire nat. des asellotes hétéropofles. Rec. Zool. Suisse. Tome I. 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
