Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som en interessant analogi kan nævnes, at min ven Dr. W. Kü ken thai ved synet af mine præparater meddelte
mig, at han i hjernen af Ophelia har fundet et lignende organ, hvis fysiologiske betydning han heller ikke der var kommen
paa det rene med.’)
Nervesystemets histologi.
§» k <» <1 e.
Bugstrengens og nervernes skede bestaar af to dele: den ydre primære skede (det ydre neurilem) og den
indre sekundære skede (det indre neurilem)2).
Den ydre skede i bugstrengen bestaar af en udpræget, stærk membran, der fremhæves paa tversnit ved sin mørke
farvning og sine skarpe konturer, hvoraf den paa den indre flade er skarpest. Denne membran kan have forskjellig
tykkelse, der imidlertid især paa dorsalsiden kan være ikke ubetydelig (tab. V., fig. 10, 12, nsk.). Den er dannet af et
homogent, cuticulalignende stof, indeni hvilket ikke forekommer kjerner, medens der paa den ydre side hyppig findes saadanne
liggende tæt an mod membranens væg (fig. 9, 11, 12). Naar jeg tror at have bemerket kjerner inden i denne membran,
kommer dette vistnok deraf, at den i tversnittet er truffet paa skraa, hvilket let sker paa grund af dens mange transversale
folder, som kan iagttages paa længdesnit, og som muligens tildels er kommet ved sammentrækning i spiritus. Denne
membran, der er analog med den ydre skede hos crustaceerne, forekommer mig betydelig lig den af Claparéde3 hos
Lum-bricus beskrevne tredje cuticulære skede (das innerc Neurilemm) og som Yignal4) beskriver som la troisiéme gaine formées
par une substance homogene, transparante, difficile a déchirer, ayant une assez grande épaisseur, surtout dans les
parties supérieures de la chaine og som examinee sur une coupe transversale, se montre limitée par deux bords pius
foncés que son mileu. Yignal har underkastet denne skede hos Lumbricus, ligesom crustaceernes ydre skede (1. c. p. 314)
en meget omhyggelig undersøgelse med de forskjelligste reagenser; han holder den for une membrane cuticulaire som er
analogue ä la membrane postérieure de la cornée des vertébrés- (membranes de Descemet . Denne (ydre membran i
myzo-stomernes bugstreng viser aldeles de samme reaktioner som af Yignal beskrevet og af Ranvier anvendt som reaktioner paa
la membrane de Descemet5). Den farves stærkt af saavel borax- som pikro-karmin (orange), farves dunkelt af osmiumsyre,
dyb violet af hematoxylin og næsten sort paa osmiumsyrepræparater. Hvorledes den forholder sig under længere indvirkning
af kogende vand har jeg ikke forsøgt.
Denne membrans homogene struktur synes at kunne være underkastet adskillige forandringer, idet jeg paa snit af
M. graffi’s bugstreng ’har iagttaget dens ydre del sammensat af tæt til hinanden liggende lysere og mørkere farvede partier,
medens den indre del bestaar af et paa almindelig maade farvet homogent lag, se tab. Y, fig. 10, nsk., hvor imidlertid dette forhold
ikke er kommet rigtig frem som det skulde, idet de mørke partier ligger tættere til hinanden end paa figuren, er mindre og af
forskjellig form og størrelse, snart firkantede snart runde eller triangulære, og mer smeltede sammen paa membranens indre side. Tab.
IX. fig. 2 sees det skematiseret. Ved undersøgelse paa horisontalsnit viser det sig, at det er mørkere farvede, forskjellig formede,
tætliggende felter med mellemliggende lysere farvede partier (tab. IX. fig. 3). Massen i disse mørkere partier synes at være
lidt mer granuleret end membranen almindelig, medens gangen mellem felterne udgjøres af et homogent stof, der er mindre
modtagelig for farven. Som ovenfor nævnt er konturen paa membranens indre mod bugstrengens indhold vendende flade den
skarpest afsondrede. Allerede dette tyder jo paa membranens udspring fra de udenfor liggende cellelag. I det hele synes
den nøie forbundet med disse lag, der ofte ligesom membranen kan have en meget stærk farvning, der hurtig men gradvis
aftager udad, og danner en overgang til det retikulære bindevæv udenfor, se tab. Y., fig. 12, nsk. Tæt an mod
membranens yderside i disse lag ligger vanlig kjerner, der ligner de almindelige bindevævskjerner, er hyppig maaske noget mindre.
Indenfor membranen har jeg hos M. graffi iagttaget et tyndt svagere farvet lag, der bestod af en yderst finkornet ensartet
masse af et protoplasmatisk udseende, et lignende lag har jeg imidlertid ialfald ikke tydelig kunnet finde hos M. giganteum.
Membranen er almindelig meget skarpt adskilt fra de indenfor liggende bindevævslag og kan efter min mening umulig
opfattes som dannet af disse, saaledes som Yignal mener er tilfældet med den tredje skecle hos Lumbricus,’) men derimod af de
udenfor liggende bindevævslag. I det hele opfatter jeg den ydre skede (der altsaa bestaar af den netop beskrevne
Vil sansynlig af ovennævnte forfatter blive beskrevet i en fremtidig monografi over slægten Ophelia.
Hvorvidt der udenom disse endnu skulde findes et fladeepitheilag saaledes som allerede af Claparide I listologisehe t’ntersuch. Uber den
Regenwurm. Zeitschr. f wiss. Zool. 1869, p. 587) og senere af Vignal m. fl. hos Lumbricus beskrevet, kan jeg ikke afgjore, jeg har ikke havt anledning
til at undersoge dette med sølvimpregnation.
1. c. p. 388.
Vignal: Rech. hist. s. 1. centres nerveux de qtielques invertébrés, p. 376. Arch. zool. exp. Ser. 2, tome 1, 1883.
Kanvier: Lecons d’anatomie générale, receuillés par M. Weber, Cornée, p. 127. I’aris 1881.
Af samme mening er imidlertid ikke Claparéde, idet han holder paa den- dannelse af de udenfor værende lag, hvori musklerne ligger.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
