Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G aiigliecell e r ii e
er som regel unipolare. I centralnervesystemet er det kun yderst faa, jeg har kunnet iagttage af virkelig utvivlsom
multipolar art, og har hovedsagelig været indskrænket til den bagre del af hjernen, som jeg mener at tilhøre det sympathiske nervesystem
(se ovenfor). I bugstrengen er det blot et par tilfælde, i hvilke jeg tror at have iagttaget multipolare celler (tab. V, fig. 13).
I fodganglierne har jeg iagttaget saavel multipolare som unipolare celler, dog flest af de første.
Som regel holder jeg paa, at gangliecellerne (enten unipolare eller multipolare) blot har en virkelig
nerveudløber, der dels gaar direkte over til at danne en nervecylinder 1 en perifer nerve, dels til at opløse sig 1 centraldelenes fine
fibrillenet (tab. IX, fig. 4), hvorfra atter udspringer perifere nervecylindre. Fra cellernes nerveudløbere udspringer altid paa
deres forløb gjennem længdekommissurmasserne uparre sidegrene, der sætter dem i forbindelse med kommissurernes fine
fibrillenet .
Bugstrengens ganglieceller kan variere betydelig i størrelse, dog synes kjerneme at variere mindre end selve
celleprotoplasmaet (se ovenfor p. 19. Jeg har f. ex. hos M. gra ff i fundet store celler, der havde et gjennemsnit af 0,030 mm.,
og med en kjerne af 0,009—0,010 mm. i gjennemsnit (undertiden endog mindre), medens andre med et gjennemsnit af blot
0,014 mm. kunde have kjerner, som var optil 0,014 mm. 1 gjennemsnit. Endnu mindre celler i samme exemplar maalte
0,008 mm. i gjennemsnit og havde en kjerne med samme gjennemsnit (0,008 mm), idet kjernen aldeles udfylder cellens ene
ende. Udløberne fra disse forskjellige celler har forskjellig tykkelse, idet denne retter sig efter cellestørrelsen; saaledes kunde
de største af ovenfor nævnte celler have en udløber af 0,007 mm.s tykkelse, medens de mindre cellers udløbere kan
variere mellem 0,0015—0,002 mm.
Forskjellen mellem cellernes størrelse er hos M. giganteum endnu skarpere iøjnefaldende end hos M. graffi, idet de store
celler er færre og optræder mer regelmæssig, især fremhæver sig det ovenfor (p. 18—19) omtalte, for hver større nervestamme
optrædende store par, der sender sine udløbere (0,008—0,012 mm. tykke) direkte ud i nerverne. Disse celler kan maale
optil 0,039 mm. 1 gjennemsnit og deres hjerner 0,018 mm. med kjernelegemer paa 0,005 mm. 1 gjennemsnit. Fra udløberne
har jeg tydelig kunnet iagttage sidegrene gaaende til kommissurmasserne. De mindre celler hos M. giganteum varierer betydelig 1
størrelse; jeg har fundet celler med blot 0,004—0,005 mm. i gjennemsnit (og kjerner af samme gjennemsnit), medens de dog
regelmæssig er storre (0,012—0,015 mm.s gjennemsnit med 0,008—0,011 mm.s kjerne); almindelig udfylder kjernen hos de
mindre celler næsten hele cellens ene ende. Saadanne celler, hvor kjernen udfylder cellerummet, kan være fra 0,004 — 0,007
mm. i gjennemsnit.
Hjernens celler er mer ens i størrelse og 1 regelen mindre end bugstrengens celler. De var f. ex hos M.
giganteum omkring 0,017 mm- ’ gjennemsnit og kjerneme optil 0,008 mm. De længere frem 1 svælgrøret forekommende har
almindelig omtrent samme størrelse, saaledes ogsaa de hos M. graffi rundt tentakelringen beliggende.
De største nerveceller, jeg overhovedet har fundet hos myzostomerne, er uden sammenligning de i fodganglierne
hos M. graffi forekommende kjæmpeceller .’) Disse kunde have et gjennemsnit af optil 0,090 mm. med kjerner omkring
0,042 mm. I samme ganglier kunde der forekomme ganske smaa celler. Cellerne 1 M. giganteum’s fodganglier er aflange
og forholdsvis smaa (optil 0,017 mm. brede og 0,037 mrn- lanSe> med ovale kjerner, 0,010 mm. lange).
Nervecellernes membran. Hvorvidt cellerne besidder nogen egen membran, har jeg ikke kunnet komme fuldt paa
det rene med (skjønt det ved flere lejligheder har forekommet mig sansynlig). Derimod har jeg ofte med bestemthed kunnet
iagttage en af bindevæv med tilliggende bindevævskjerner dannet membran, der ogsaa fortsættes udover udloberen og følger
denne ind i centralmassen, hvor den gaar over i det cylinderne omgivende spongioplasma. Undertiden har jeg endog
kunnet iagttage flere udenom hinanden liggende bindevævslag, der omsluttede en celle (se herom p. 29). Servecellernes
binde-vævsmembran kan især tydelig iagttages i bugstrengen, hvor den dannes af den mellem cellerne liggende støttesubstans (det
indre neurilem, se ovenfor p. 28).
Nervecellernes protoplasma viser altid en tydelig fibrillær struktur, især er denne skarpt iøjnefaldende i
kjæmpe-cellerne i M. graffi’s fodganglier (se herom p. 24). Denne fibrillære struktur synes paa snit gjennem celleprotoplasmaet
vistnok mer at være et spongiost væv af støttesubstans (spongioplasma)2) med et derimellem liggende mer homogent
indhold (hyal op 1 asma). Sammenligner vi imidlertid med den ovenfor omtalte tilsyneladende mer regelmæssige anordning af striberne
i kjæmpecellerne hos M. graffi og de mod udløberne konvergerende fibriller, der gav disse en udpræget fibrillær struktur, da
maa man antage, at der i spongioplasmaets udbredning ialfald delvis er en vis orden og maaske isolation og ikke, at der er
en saa ganske difus gjennem protoplasmaet gaaende udbredning (spongiøsitet). Udløberne vil man regelmæssig kunne se
have en om end ofte kun svagt antydet, fibrillær struktur med langslobende, paralelle fibriller, der maaske ja endog sansynlig
egentlig er fine skillevægge af spongioplasma, der isolerer hyaloplasmaet i flere, inden udløberens og den senere
nervecylinders (hvis det er en direkte til nervecylinder overgaaende udlober) skede beliggende hyaloplasmastrænge eller fibriller, der alt-
Forudsat altsaa, at dette virkelig er nerveceller.
2) I.eidigs benævnelse; se hans netop udkomne arbeide: Zelle und Gewebe«, p. 165. Bonn 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
