Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
paa en saa smidig og lur maatte at Marta altid fik
uret.
Elsa blev straks indtat i Astrid. Hun var aldeles
ikke saa vakker som Birgit, men forfærdelig stilig og
ordentlig voksen, ikke det gran genert. Hun talte ogsaa
saa rent og klart Stockholmsk som om hun bare var
paa besøk i Skaane. Ingen skulde tro hun hadde bodd
der næsten hele sit liv.
«Nei, lille Märta,» sa hun nu, «jeg tror ikke vore
gjester synes det er morsomt at leke dampskib, men
slik ror du. Men kanske Birgit og Elsa har lyst til
at kaste ringer? Tennis har1 vi holdt paa med i hele
eftermiddag. Aa, Bengt, du gaar efter ringene og
stokkene, vær saa snild.»
Hun gav Bengt et let slag paa skulderen, saa
aldeles «voksent» syntes Elsa, at det var klart han maatte
lystre. Han var ogsaa rent væk «aldeles forsvundet»
i hende. Det var leit for Birgit, stakkar, men hun
kunde da vel selv indse at hun ikke kunde by sig mot
Astrid.
Egentlig laa det ikke for Elsa at flamme op i
saadan begeistring for nogen, men denne gang overgav
hun sig blindt, og Astrid lo beskyttende over sin
nyeste erobring, og var meget elskværdig. Det passet
hende at ha en liten «hoffrøken». Märta var umulig
i den retning, og Astrid hadde for længe siden indset
at søsteren bare var iveien. Kunde hun kanske en
eneste gang la hende og Bengt være i fred? Ikke naar
de læste litteraturhistorie engang. Forleden dag var
hun lumpen nok til at sætte spruten fra haveslangen
paa dem, saa at vandet randt baade av klær og haar,
og en dag kastet hun brødkuler efter Astrids næse.
Astrid og Elsa gik med armen om livet paa hver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
