Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
KAPSVØMNINGEN
Ingen aarstid gaar saa fort som sommeren, og naar
den ovenikjøpet har bragt idel glæde og lykke, føles
det vemodig, naar høsten melder sig.
I to hele maaneder hadde smaapikerne været paa
Floda, da de en morgen fik brev fra tante Ulla, at
nu var hun atter i villaen og fuldt færdig til at ta
imot sine fire niecer, som «sikkert lot meget tilbake
at ønske baade med hensyn til flid, orden og adstadig
opførsel».
Birgit læste brevet høit, og Elsa som sat paa
ver-andarækverket og dinglet med benene, hoppet
uvilkaarlig ned ved ordet «adstadig».
Tante Ulla antok endvidere at de nu var saa
«bort-sk jæmt at hun vel neppe kunde raa med dem.»
«Nei, jeg har tænkt at hun ikke skal faa lov at
raa med mig længere,» sa Barbro og nikket
selvsikkert, «jeg er blit lei av hendes gnaal.»
«Lille Bab,» avbrøt mormor mildt, «jeg tror du gjør
meget klokere i at prøve paa at være lydig og snild.
Vet dere, smaapiker, jeg har engang læst et litet dansk
vers, som dere sikkert vil ha godt av at huske paa.
Skriv det op nu med det samme, Elsa, og tænk paa
at selv mormor, saa gammel som hun er, prøver paa
at efterleve det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
