Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Det lyder saa:
«Tar du en Ting med det onde,
saa støder du straks paa Grund.
Men tar du en Ting med det gode,
med Hjerte og Barnemund,
saa følger dig hele Verden,
selv den arrigste lille Hund.»
Gutungen begyndte at storle.
«Aa, mormor, at du tør kalde tante Ulla en arg, liten
hund.»
Mormor blev ganske forlegen.
«Jeg mente det ikke saa bokstavelig, lille Aina.
Des-uten betyr ikke arrig arg, som du sier, bare heftig.
Dere store smaapiker forstaar nok indholdet bedre.
Tante Ulla er saa glad i dere og vil dere saa vel, men
hun eier ikke den glade hjertevarme indeni sig selv.
Hun hadde den kanske engang, og den frøs kanske bort
for hende i længsel eller sorg. Naar vi merker at hun
er særlig utaalmodig, «ækkel» som dere sier, er det
kanske fordi hun selv smertelig kjender sin egen
hjertekulde og synes det er ondt hun ikke kan bli varm.
Istedenfor da at ærgre hende, burde dere prøve at vise
hende venlighet og fortrolighet. Baade store og smaa
maa gaa hverandre imøte. Den som staar stille i trods,
har altid skylden.» Mormor lo, for smaapikerne
betragtet hende med aapne øine. «Dere er nok ikke vant
til at mormor holder præken,» la hun til, «og nu er
den ogsaa slut. Fortsæt brevet, lille Gita. Siden skal
jeg snakke med dere om noget.»
Birgit læste med betydelig bløtere stemme end før.
Hun maatte i sit indre gi mormor ret. De hadde ofte
været opsætsige mot tante Ulla. Men det føltes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
