Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
stode under Cuvierssz Opsigt, og kunde benytte hans Forarbeider,
blot have nærmet fig ham. Ingen har vel ogsaa siden Linnezs
Tid i den Grad seiret over de anmassende Fordringer as dem,
der giennemlob samme Vane, og over de Hindringer, en mis-
forstaaet Nationalsolelse lægger i Veien for Anerkiendelsen as
fremmed Fortjeneste, som anvier. »Fra Dublin til Kalkulta,
fra Upsal til Port Iackson var.·han eenstemmigen jantaget for
vort Aarhundredes største Naturforsker-« k)- Imidlertid undgik
han dog ikke ganske de Tribulationer, der pleie at være uad-
skillelige fra stor literær Navnkundighed. Nogle Naturforskere
søgte f. Ere at tilegne sig Æren as hans Arbeider og Ideer «);
Andre gjorde dem til Gjenstand for en smaalig og blot efter Feil
· sogende Kritik M·). Men paa den anden Side have vi ogsaa
· M) Arago.
") »Ofte,« siger Cuvier, »har jeg tilsidesat min egen lille Amor-
interesse, og angivet Navne, som blot syntes at være opfundne,
for ikke at tilstaae, at man laante mine Inddelinger.« Blaim
·ville, Virillor« Oppel o. s v. kunne næppe»ganske retfærdig-
« gjøres i dette Punkt ,,Les etuckjemts de ioutes les natjons ont
toujouks efte; nccuesillis knk lui et seeontleis cxans lesks· travattx,
quoique qstelques uns gjem muntre-« klus qui-« de- »l’jngkatitmlit in
non rig-skil, soit en n’jndjquant kas la soukce de lelsk jnskkuclion,
soit en se sex-vant eles kkcfkakatjons, qu’i1· elckstinaik h compltftek et
ii keckitiek son 0uvrage, pouk relever avec arvet-kunne les erkeitks
on les omjssjon ele sn ikke-miste selitjoth «
spi) Meckel·, hvis Fortjenester af den sammenlignende Anatomi iøvrigt
ere saa betydelige, gik vistnok vel vidt i saa Henseende, maaskee
tilskyndet af den i Tydskland ikke sieldne Animositet mod alt
Fransk. Nogle tydske— Lærde yttre Nationalfelelsen paa en anden
Maade, næmlig ved at gjøre Cuvier til deres Landsmand, f. Ex.
Leuckarr. Jeg erindres herved om, at een af Schlegelernm
da han ikke kunde nægte Dideror (født i Langres i Champckgnd
Egenskaber, som han ellers ikke vilde indrømme nogen Fransk-
mand, søgte at godtgjøre, at Diderot ogsaa egentligen var
tydsk-. — — «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
