Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136’
Vi finde da, at den ældre Decandolle allerede 1805
(Flore française, ed. 3. pag. 114) og ligeledes meget senere
(Organographie végétale, 1827, tom. 2. pag. 177), dog uden
nogetsteds at nævne Linné, paa en Maade har angrebet
Definitionen som forældet, mindre fuldstændig, mindre sikker.
Hans Ord lyde paa det sidstnævnte Sted saaledes: On a dit
longtemps que les épines tenaient au bois et les aiguillons
a l’écorce, mais d’aprés cette definition, il aurait fallu
ad-mettre qu’il n’existait que Tun de ces organes dans les
monocotylédones, ou le bois et l’écorce ne peuvent se
distin-guer, et on aurait méme été embarrassé de dire s’il
apparte-nait aux épines ou aux aiguillons.
Man vil ikke her kunne være i Tvivl om, at Angrebet
er rettet mod Linné, men det er ligesaa sikkert, at det
allerede paa dette Sted er forfeilet; thi det maa vel erindres,
at naar Linné nævner »cortex« som Udgangssted for aculeus,
saa maa man ikke forstaae det ganske, som naar en senere
Anatom havde brugt dette Navn. »Cortex« var hos Linné
snart cortex, snart cortex -j- epidermis, snart epidermis
alene. Men er dette saa, saa er der ingen Vanskeligheder
— og i Virkeligheden vilde de i det Høieste have været
reent formale — for at kunne indrømme Monokotyledonerne
aculei; ikke at tale om, at den fremsatte Paastand, at Bark
og Ved hos de monokotyledone Planter ikke skulde være
sondrede, paa forskjellig Viis lider hyppige Undtagelser.
Decandolle giver dernæst en for sin Tid meget smuk
sammenlignende Fremstilling af de forskjellige Tornformer og
fortsætter med denne almindelige Bemærkning: Quoi qu’il en
soit, les aiguillons se distinguent des épines en ce qu’ils ne
tiennent la place d’aucun des grands organes de la plante :
on les trouve ordinairement le long des tiges, des branches,
des pédoncules, des pétioles, des nervures des feuilles ou
des calices ou méme des pétales; mais iis ne terminent
jamais les fibres ou les nervures, tandis que les épines . . .
Der behøves nu ikke stor botanisk Kundskab til at
forstaae, at Decandolle her, afseet fra, at han bruger andre
Ord, aldeles ikke har sagt Andet eller Mere, end man kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
