- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række første Bind /
144

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144’

Endvidere havde det ikke været uvigtigt at lægge Mærke
til, at naar folia (Aut.) ere tilstede i et større Antal end 2,
saa staae de paa Tornens øverste Flade i tvende fortil
konvergerende Rækker, saaledes at Rækkerne fortil næsten
berøre hinanden, medens de paa Tornens nederste Side staae
vidt fra hinanden. En saadan Bladstilling — ikke den blotte
toradede Stilling — er ukjendt hos Leguminoserne, og en
saadan Stilling af Dele burde have udelukket Tanken om, at
disse Dele kunde være Blade.

Ogsaa en anden Bestemmelsesgrund ligger saa nær, at
den burde være taget i Beslag, og navnligt denne: Bladene
paa den Biaxe, der udvikles i den virkelige Bladhuk, ere i
færdig Tilstand naaede til en meget forskjellig Udvikling.
Navnligt fremtræde de tvende første Blade, der staae tilhøire
og venstre for Moderaxen, aldeles enkelte, kun som smaa,
men for det blotte Oie kjendelige, knopskællignende tiltrykte
Torne. Havde man ikke undladt at see hen til dette Forhold,
saa vilde man have havt et ikke uvæsentligt Udgangspunkt
for Bedømmelsen af det sammensatte Blads Tilbehør.

Endeligt vilde Afgjørelsen have været sikkret, hvis man
havde iagttaget og vidst at vurdere Bladets Forhold i en vis
yngre Udviklingstilstand, og navnligt i en Alder, der ikke
ligger længere tilbage, end at Delene med Lethed kunne sees
uden Forstørrelse; thi det vilde da have viist sig, at den
midterste Torns nøgne Ende er hageformigt krummet opad
og tilbage, og at tillige Smaabladene, folia (Aut.), i begge
Rækker ere seglformigt krummede mod hinanden, S Ret ett alle
disse, 3, 5 eller 7 Dele støde sammen med Spidserne. Men
medens et saadant Forhold er saa ganske almindeligt for
Leguminosernes finnede Blade, maa det aldeles udelukke
Forestillingen om en Kombination af flere selvstændige Blade.

Vildfarelsen er sikkert nok indledet derved, at de hos
Planterne allerusikkreste Maal for det Væsentlige, de
Be-stemmelsesmidler, som man allersidst skal tage sin Tilflugt
til, Dimensionsforholdene, have udøvet en afgjørende Indflydelse
paa den første Dom. Det var noget Ualmindeligt, at den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:50:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b1/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free