Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151’
i Bunden enten netridset med smaa Masker, eller det er glat.
I förste Tilfælde ere de to forreste Fodpar hos Hannen
uddannede til Hefteredskaber, i sidste Tilfælde derimod kun det
förste Fodpar. De pudeformige Bitunger ere som sædvanligt
tæt belagte med tynde, rhomboidale Chitinskæl, som udefter
mod Bitungernes Rande, og forefter mod deres Ender,
grade-viis ved Forlængelse og Udtyndning af Skællenes Forhjørner
omdannes til flade Torne eller korte Børster’). Den egentlige
Stamme af Slægten Earpalus udsondrer sig nu derved, og
har deri sit skarpeste Mærke, at en Række af stive, lange,
fremadliggende Børster ere indplantede langs med Bitungernes
ydre Rande (Danm. EI. tab. IV, tig. o). Hos vore andre
Slægter, ligesom hos alle Stenolophiner, fattes disse Børster
aldeles. Derimod træffes de igjen hos den sydeuropæiske
Slægt Acinopus Latr., der forholder sig ganske paa samme
Maade til Harpalus, som Daptus forholder sig til Stenolophus.
Den er nemlig en Graveform, med tykt Hoved, boie Kinder
med Antennerender osv. (Naturhist. Tidsskr. N. R. II, 363).
Ogsaa Ditomus med sine Beslægtede er en Graveform, iuen
af en anden Type end Acinopus; Hudskelettet er kun hos de
meget storhovedede Arter af Aristus let netridset, ellers
1) En ogsaa paa de finere anatomiske Forhold indgaaende
Fremstilling af Karabtungens Bygning vilde være meget onskelig,
men maa beroe til en anden Leilighed. Karakteristisk for den
er det, at Tungestøtten ligesom hos Dytiskerne og Gyrinerne
træder frit frem som den saakaldte Ligula, medens den egentlige
Tunges to Flige her have faaet Navn af Paraglossæ. I Spidsen
og i Forhjornerne af Tungen (Ligula) findes smaa, runde Huller,
som ved et i Dybden gaaende Ror staae i Forbindelse med
Tungens indre, ikke chitiniserede Deel. Lignende Ror straale,
tildeels knippeviis, fra det indre Rum i Hagens Sideflige ud
mod Randene, og fra det Indre af Hagetanden ud mod dens
Spidse, ligesom ogsaa fra det Indre af Kjæbernes Palpestykker
ud mod Yderkanten. Denne videre Udbredelse paa Munddelene
af disse Huller tilsteder ikke saa vel at tolke Hullerne i
Tungen som Sæde for Sandsevorter; rimeligere er det. at de
allesammen ere Kjertelaabninger. Maaskee gjælder det Samme
ogsaa om en anden Slags, langt storre, runde Huller, som
staae længere tilbage paa Ligula, sædvanligt, i Antal af eet
eller to Par. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
