Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239’
og langstrakte, alle tre fligede i Enden, den mellemste Flig
lang og spids, Sidefligene meget smaa og udgaaende omtrent under
en ret Vinkel mod Siderne. Et lille Kjæbeseil er tilstede bag
Tandkarderne saavel oven som neden i Munden (størst foroven).
Mundhulen hvid. Tungeapparatet med alt dertil hørende
betydeligt udviklet; saavel dettes øverste Flade som Mundhulens
Hvælving foroven viser et chagrinagtigt Udseende eller en Mængde
smaa ovale Granulationer (Kjertier). S væ 1 gk ard ern e temmelig
smaa, men stærke, foroven noget ægdannede, forneden langstrakt
triangulære, begge Steder tæt væbnede med stærke, kegledannede,
simple Tænder, der dog foroven ere kjendeligt storre og stærkere
end forneden. Ogsaa Gjællebuernes Mundknuder ere væbnede
med Knipper af Tænder, der kun udmærke sig ved betydelig
Fiinhed.— Det forreste Næsebor, som omtrent ligger midt imellem
Oiets forreste Rand og den øverste Ende af Mellemkjæbebenets
opstigende Fortsættelse, danner et kort, plumpt Rør; det bageste,
som er anbragt høiere oppe paa Panden og nærmere Øiet, er en
simpel rund Aabning uden tydeligt fremragende Rande. Øinene
temmelig smaa (deres Længdegjennemsnit indeholdes omtrent sex
Gange i Hovedets Længde), noget elliptiske eller ægdannede, med
den øverste Rand i Pandefladen. Denne særdeles bred (omtrent
eller næsten lig Hovedets halve Længde), flad, opstigende mod
Nakken med jevn Skraaning. Gjællespaltens Høide omtrent
lig Halvdelen af Hovedets største Høide.
Sugeskiven er af temmelig kredsrund Form med lige stort
Længde - og Bredegjennemsnit, med temmelig lille Midteskive og
rigeligt udviklet Rand. Den ligger under Gjællelaagene, eller
fremtræder omtrent i Linie med Øiehulens bageste Rand, men er dog
fjernet længere fra Snudespidsen end fra Gatboret. Dens
Gjennem-snit udg) ør omtrent af Totallængden. De Sugeskiven
omsluttende Brystfinner ere særdeles stærkt udviklede baade i Længde
og Brede og udmærke sig tillige ved et større Antal Straaler, i
Regelen 42, end hos nogen anden bekjendt nordisk Art. Deres Længde,
regnet fra deres Forening under Struben indtil deres bageste Rand,
udgjør omtrent eller henimod i af Fiskens Totallængde, deres største
Brede vil omtrent være lig med Halvdelen af deres Længde.
Straalerne ere leddede, men ikke kloftede, de nederste de mindste.
Rygfinnen, som begynder omtrent over Brystfinnernes øverste
Tilheft-ningspunkt og indtager omtrent | af Totallængden, er bagtil ved
Hud fastvoxet til Halefinnens Rod, uden at dog nogen egentlig
Sammensmeltning finder Sted som hos Liparis Fabricii, idet
Rygfinnens Straaler i Virkelighed ophore et lille Stykke fra
Halefinnens Rod; tages blot Hensyn dertil, da bliver et Mellemrum at
ansætte mellem Ryg- og Halefinne, hvorimod dette, naar kun
Bindehudens Kontinuitet betragtes, synes at falde bort. Rygfinnen har
en ikke ubetydelig Høide, eller rettere, dens Straaler naae en ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
