Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238’
seet, end sige undersøgt; og den grønlandske Fisk derimod,
der af R. er antydet som en stribet Liparis, falder, som
allerede bemærket, sammen med L. tunicata Reinh. Endnu
vil jeg vove at udtale en Formodning: maaskee Striberne
hos vore Museums-Exemplarer tildeels kunde være forsvundne
som Følge af slet Konservation. og maaskee det grønlandske
Hav hyppigere frembringer stribede Individer, end vi efter
vore mangelfulde Erfaringer maatte ane. »This fish loses
both markings and size, if allowed to become dry«, siger
Yarrel om sin L. vulgaris; og fremdeles: >-these markings
(o: Striberne) are not constant, and many examples are
without any streaks or lines. «-1)
Da endnu ingen Beskrivelse haves af Liparis tunicata,
vil det ikke være overflødigt at levere et Bidrag dertil, om
end kun efter gamle og slet konserverede Exemplarer.
Denne Art udmærker sig ved den brede og plumpe Form af
Hoved og Forkrop, den stærkt fremragende Overkjæbe, den store
Udvikling af Gjællelaagets Hudflig foroven, Brystfinnernes betydelige
Storrelse, den kun lidet synlige Ryg- og Gatborfinne, Halefinnens
Form, Sugeskiven. Pandefladen er stærkt nedskraanende.
Gabet af betydelig Brede, nedadrettet, naar det opspiles. Læberne
ere ret vel udviklede, men dog temmelig tynde eller hudagtige.
Tænderne paa Mellemkjæbebenene og Underkjæben ere smaa, men
meget talrige og danne Kårder: de ere anbragte i Quincunx eller
stillede i meget tætsluttede skraae Rækker, og aftage i Størrelse fra
Mundens indre Rand udefter, saa at de yderste vanskeligt skjelnes
med det blotte Øie. Tandkarden har i Overkjæben kjendeligt større
Brede end i Underkjæben, hvorimod paa sidste Sted Længden af
den med Tænder beklædte Deel er lidt større; paa hvert
Mellem-kjæbebeen har jeg kunnet tælle 36 — 38 Skraarækker, paa hver
af Underkjæbens Grene over 40 til henimod 50- Paa Grund af de
paagjældende Knoglers tilspidsede Form maa Skraarækkernes
Tandantal naturligviis være forskjelligt: paa den inderste Deel af
Mellem-kjæbebenet fandt jeg omtrent tolv Tænder i en Skraarække,
alleryderst kun to; i Underkjæben stiger Tændernes Tal i de indre
Rækker neppe over otte (høiest ni). Af Form ere Tænderne tynde
1) Hvorledes stemme forresten disse Yarrells Yttringer med Dr.
Liitkens Paastand: at der ved Englands Kyster ikke sikkert
vides at være fanget mere end et Exemplar af en stribet
Liparis, nemlig det Donovanske?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
