Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
linie en enkelt Aabning; mellem Øinenes bageste - overste Hjorne
iagttages endvidere tre noget triangulært stillede og forrest paa
Snuden et Par. Alle disse Slimaabninger blive ikke blot ved deres
Storrelse, men ogsaa ved den lyse Rand, der omgiver dem,
temmelig ioinefaldende.
Rygfinnen begynder omtrent over Gjællelaagets bageste Flig
eller kun ganske lidt længere tilbage og strækker sig lige til
Halefinnens Rod, med hvilken den er forenet ved en Hud, ligesom ogsaa
dens sidste Straale lægger sig op ad denne; den indtager omtrent
I af Totallængden, hvorimod dens Hoide forholdsviis kun er meget
ringe, ikke lig med ] af Kroppens storste Hoide. Straalerne, der,
som i Slægtskarakteren angivet, alle ere Pigstraaler, vise i det Hele
taget kun meget ringe Forskjel i Størrelse, hvorvel de mod begge
Ender aftage lidt; de ere temmelig stærke, noget spidse, lidt bagud
boiede, kun ubetydeligt fremragende med Spidserne af Bindehuden,
ligge meget skraat hen ad Ryggen og kunne ikke reises lige i
Veiret. Der maa derfor her gjores Forskjel mellem Rygfinnens
Hoide og Længden af de største Straaler; thi dette sidste Maal
udgjør omtrent Halvdelen af Fiskens største Hoide og er altsaa
dobbelt saa stort som det förste. Bindehuden tyk, uigjennemsigtig,
stærk. Brystfinnerne ere temmelig korte (de indeholdes sex
Gange eller derover i Totallængden), men brede, bagtil stumpt
afrundede. Deres Brede ved Roden er omtrent lig med deres halve
Længde og ikke synderligt mindre end Halvdelen af Kroppens
storste Hoide. Deres Tilheftningslinie er næsten lodret (dog som
sædvanligt med halvmaaneformig Krumning), og deres nederste Rand
falder omtrent sammen med Bugfladens Grænd se. Straalerne t iltage
gradeviis i Længde til den ottende eller niende og aftage derpaa
ligesaa gradeviis; förste og sidste Straale indbyrdes omtrent lige
lange og af den længste Straales halve Længde. Alle Straalerne
ere forgrenede, de fleste temmelig stærkt; Bindehuden stærk og kun
lidet gjennemsigtig. Bugfinnerne, som ligge temmelig langt foran
Brystfinnernes Rod, fæstede til Struben tæt ved Siden af hinanden,
ere smaa (de indeholdes omtrent tretten Gange i Totallængden), af
langstrakt og smal, bagtil noget tilspidset Fonn, idet Straalerne
tiltage i Længde indefter. Förste Straale, som kun omtrent har
andens halve Længde, er en tynd og spids Pigstraale. De øvrige
tre Straalrr tiltage gradeviis, skjøndt kjendeligt, og ere stærkt
kløftede. Gatboret, som er anbragt ganske lidt foran Midten af
Totallængden, viser sig som en stor kredsforniig Aabning, og tæt
bagved dette ligger Generationsaabningen som en bred Tverspalte.
En Gatborpapille bemærkes ikke. Gatbor finnen, som omtrent
indtager | af Totallængden, og som bagtil gjerne ved en Hud fæstes
til Halefinnens Rod. har omtrent lige saa lange Straaler som
Rygfinnen , men Straalerne rage med deres Ender langt mere frem af
den forbindende Hud og kunne reises mere i Veiret, hvorved Finnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
