Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
faaer et hoiere Udseende. Af Straalerne har jeg snart fundet den
förste, snart de to förste at være Pigstraaler, hvad ogsaa er
Tilfældet med de to eller tre sidste, medens derimod de mellemliggende
alle ere leddede og kloftede. Pigstraalerne staae temmelig meget
tilbage i Længde for de blode Straaler, hvilke derimod indbyrdes
ikke vise betydelig Forskjel; den sidste Pigstraale ligger saa tæt
op til Halefinnens Rod, at den let vilde kunne oversees eller
betragtes som henhorende til dennes Stottestraaler. Ha le finnen er
temmelig lille, da dens Længde indeholdes otte til ni Gange i
Totallængden, men bred, bagtil bueformigt udboiet eller med de
længste Straaler i Midten. Det hele Straaletal er sytten, men da
Straalerne aftage mod Siderne, bliver det noget vilkaarligt,
hvor-mange af de yderste Straaler man vil betragte som Stottestraaler;
maaskee er det dog rimeligt at antage to paa hver Side.
Af de slim udforen de Linier lober den förste vandret fra
Nakken midt imellem Rygfinnen og den egentlige Sidelinie og naaer
lidt forbi Gatboret og Gatborfinnens Begyndelse, eller omtrent til
Midten af Totallængden; den anden eller den egentlige
Sidelinie, som i Begyndelsen er forbunden med den förste, boier sig
imidlertid strax ned og lober derpaa vandret og omtrent midt
imellem Ryglinien og Buglinien (eller kun høist ubetydeligt nærmere den
sidste), indtil den omtrent ved Enden af Totallængdens forsvinder.
Den tredie Linie er omtrent anbragt paa Grændsen af Sider og
Bug, men krummer sig allerforrest ned paa Bugfladen, hvor den
støder op til den fjerde; den forsvinder lige under eller hoist
ubetydeligt foran den forstomtalte Linie, men kan vel ogsaa undertiden
fortsætte sit Lob lidt længer end denne. Den fjerde Linie endelig,
som er den korteste, begynder paa Bugfladen foran Bugfinnernes
Rod, krummer sig uden for denne i en Halvkreds ligesom for at
undgaae den, og løber derpaa i lige Linie henimod Gatboret, lidt
foran hvilket den forsvinder. Iøvrigt er at mærke, at disse Linier
vise saa meg-en individuel Forskjellighed, at man maaskee neppe vil
finde to Exemplarer, hos hvilke de fuldkomment stemme overeens i
Udstrækning o.s.v., ligesom de hos samme Individ gjerne vise nogen
Uovereensstemmelse paa Kroppens to Sider; kun deri ere de
konstante, at de alle dannes af Skæl, som ere forsynede med en
Slimkanal.
Skællene, der blot bedække Kroppen, ere i en
temmelig høi Grad taglagte, saa at kun deres mindste Deel rager frit
frem; men de synes imidlertid ikke synderligt stærkt befæstede i
Huden. De have kun en ringe Størrelse; hos et Individ af Fi j.
Tommers Længde vare de største omtrent j* Linie lange. Formen
er almindeligt langstrakt firkantet, naturligviis med afrundede
Hjerner; tildeels ogsaa oval. De koncentriske Væxtstriber ere meget
tydelige; jeg har talt indtil mellem 40 — 50, men sædvanligt er
Antallet meget ringere, idet Striberne fjerne sig temmelig vidt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
