Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
I mit fornævnte Skrift om Grønland har jeg paaviist 5
store, 2 middelstore og 7 smaa Iisfjorde paa den omtrent
250 Mile lange Vestkyst af Grønland. Holbøll har endnu
gjort opmærksom paa een, som var mig ubekjendt,
Kanga-miuts - Fjorden ved Sukkertoppen. Disse 15 Punkter af
Kystranden skulde altsaa svare til ligesaa mange
Flodmundinger fra det ubekjendte Indland, og danne Afløb for henved
8000 □ Mile, naar man nemlig fradrager noget for det
rindende Vand fra Indlandet, der danner Elve imellem
lis-fjordene.
Ifølge Dalton (see Berghaus phys. Geogr. II Bd. S. 23)
udgyder Themse-Floden aarligt 167 Tusinde Millioner
Cubik-fod Vand i Havet, idet den danner Afløbet for en
Landstrækning paa 310 □ Mile, med et Nedslag af 36" Høide.
Heraf sluttes der, at kun de ^ af hele Nedslaget udføres
som rindende Vand gjennem Floden, hvorimod de fjf eller
nærmest | maae bortgaae ved Uddunstning.
Vi have desværre kun yderst sparsomme Iagttagelser
over Nedslagets Mængde i Grønland. Etter egne
Observationer har jeg anslaaet det til 36" aarligt ved Julianehaab,
men der kan ingen Tvivl være om, at det paa denne mod
Atlanterhavet vendende Sydspids er langt større end mod
Nord og indad Landet til. Middelantallet af Døgnene, paa
hvilke der falder Nedslag, er ved Upernivik omtrent ^ af
hvad det er i Sydgrønland. Fra Kysten og indefter aftager
Nedslaget udentvivl i et lignende Forhold. Lad os saaledes
antage, at det over hele Indlandet er ^ af Julianehaabs, eller
12". Hvad der heraf bortgaaer ved Uddunstning, er ligesaa
vanskeligt at sige; paa den ene Side stiger Overfladens
Temperatur vistnok aldrig over 0°, og den liar heller ingen
Vegetation til at befordre Uddunstningen; paa den anden Side
maa man erindre, at Overfladen aldrig paa nogen Plet bliver
tør, at den varme Sydostvind, som netop blæser ud fra
Landet, virker stærkt tørrende paa Iis og Snee, og at Taage
maaskee endog slet ikke forekommer inde i Landet. Man
tør dog vel neppe antage, at mere end ‡ af Nedslaget gaaer
bort ved Uddunstning, og der bliver da 8" tilbage, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
