Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
skulde udgyde sig i Havet. Efter de nedenfor berørte
Undersøgelser af Forbes og Agazziz synes det, at de Strømme,
som komme fra Alpejøklerne, bortføre en Vandmængde,
der kunde svare til 20 eller 30" Nedslag paa de høieste
Dele af Alperne. Paa hine 8000 □ Mile vilde 8" Nedslag
udgjøre 384 Tusinde Millioner Cubikalen; fordeles disse paa
de 15 Iisfjorde, saa falder der 26 Tusinde Millioner paa hver;
men da hver af de store Iisfjorde afgiver flere, ja maaskee
ti eller tyve Gange saamegen Iis, som liver af de smaa,
maatte en stor Iistjords Produktion anslaaes til 50 Tusinde
Millioner Cubikalen Iis om Aaret, hvis den skulde bortføre
sin Part af Indlandets Nedslag under denne Fonn. Hvor
vanskelig end imidlertid denne Produktion kan være at
bestemme, tør jeg dog med Sikkerhed sige, at dette Qvantum
er for stort, og skjøndt hele den Beregning, paa hvilken clet
er støttet, er hypothetisk, lader den sig ikke med nogen
Rimelighed reducere saaledes, at man kunde faae et
nogenlunde sandsynligt Qvantum ud.
Der er imidlertid en anden Betragtning, som godtgjør,
at det ogsaa er en Umulighed, at hele Nedslaget, med
Fradrag af det Bortdunstede, kan glide ned af Landet som Iis.
Man kan nemlig ikke tænke sig en sig selv fremskydende
Iismasse paa Landet, uden at den tillige ledsages af en
Strøm rindende Vand, og Iagttagelserne ved de større
Jøkler i de tempererede Lande synes tillige at godtgjøre, at
det rindende Vand, der paa denne Maade i Løbet af et Aar
ledsager den i saiame Retning fremskydende Iis, beløber sig
til flere Gange saameget, som den i det samme Tidsrum
ned-glidende Iis. Sneen, som falder paa de høie Bjerge, kan
ikke blive til Iis uden ved afvexlende Tø og Frost, og den
saaledes dannede Iis vilde endvidere forblive i en hvilende
Tilstand, hvis den ikke ligeledes var udsat for de samme
vexlende Indvirkninger. Enhver Jøkel er jo ikke andet
end en Bjergstrøm, hvis øverste Deel er bleven til Iis, og i
denne Fonn endnu vedbliver at bevæge sig; men man kan
ikke tænke sig denne Forvandling og Bevægelse, uden at den
kun er deelviis, og at en Deel af den oprindelige Strøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
