Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afløbende Vandmasse bevæge sig ned i rindende Tilstand,
naar undtages, hvad der falder ned ved tilfældige Aarsager,
saasom Laviner.
I Almindelighed maa man jo fastholde, at Iis, som
ligger paa Landet, kun kan sættes i Bevægelse ved to
Aarsager, nemlig deels sin egen Tyngde, der bringer den til at
glide ned ad de skraae Elvleier, den udfylder, deels
Virkningen af Vandet, som gjennemtrænger den, og afvexlende
fryser og atter fornyer sig, og derved udvider Massen og
trænger den frem i den Retning, hvor der er mindst Modstand,
altsaa ligeledes nedefter mod Jøkelens Ende, hvor
forskjelligt nu end denne Bevægelse forøvrigt nærmere lader sig
forklare. Naar man nu betænker, at en af hine store
Alpejøkler kun har et Opland paa lidet over 1 □ Miil, og at
Isen fra sin Dannelse af Snee paa de øverste Høider neppe
har et Par Mile at tilbagelægge ned til Jøkelens nederste
Rand, med et Fald af 6 til 8000 Fod, hvorimod en stor
grønlandsk Iisfjord har et Opland af henved 1000 □ Mile,
og Isen fra sin første Dannelse i det Indre af Landet har en
Vei af 30, ja maaskee indtil 60 Mile at tilbagelægge, inden
den naaer Fjorden, da bliver Heldningen her jo for Intet at
regne imod Alpejøklernes, selv om man antog, at der
midt i Grønland fandtes en Bjergkjede som den høieste paa
Jorden. Der bliver da kun tilbage at antage, at den anden
virkende Kraft er saameget desto stærkere, og at Isen i
Dybden er gjennemskaaren af utallige Vandbeholdninger, som
trænge den frem mod deres fælles Foreningspunkt, den
oprindelige Flodmunding, ud til Fjorden. I Virkeligheden bærer
ogsaa den faste Landiis, betragtet fra Høiden omkring de
store Iisfjorde, et hermed overeensstemmende Præg, idet kun
den yderste Dal, gjennem hvilken den sænker sig ned i
Fjorden, har en antagelig Heldning. Men denne Dal er for Intet
at regne i Forhold til Landisens Areal, og den er vel
egentlig ikke andet end den inderste Deel af selve den oprindelige
Fjord, da Isen jo er over 1000 Fod tyk, og neppe rager
100 Fod op over Vandskorpen med sin yderste Rand.
Længere tilbage frembyder Isen kun en eensartet, svagt hvælvet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
