Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
endnu vedbliver at løbe i flydende Tilstand, snart ovenpaa
Jøkelens Overflade, snart gjennem Kanaler under den.
Hvor der altsaa er fremskridende Iis, der findes ogsaa
rindende Vand, og jo større Jøkelen, eller den fremskridende
Iismasse er, desto mere rindende Vand maa der ogsaa være,
naar de øvrige Betingelser forresten ere lige.
For at komme til et Overslag over, hvormeget Vand
der løber igjennem en saadan Jøkeldal, samtidig som Iis
og som rindende Vand, har jeg gjennemgaaet de
Undersøgelser, som Forbes og Agazziz have anstillet over
Jøklerne »des Bois« og Aarflodens (see Agazziz: Systéme
Glaciaire, I Deel, 1847, og Peterraanns Mittheilungen 1855,
S. 173). Vanskelighederne derved have især været, at det
rindende Vands Mængde ikke er angivet for hele Aaret, og
at Isens Bevægelse kun er angivet for Overfladen, ikke for
hele Gjennemsnittet; alligevel kan man, ved at tage
tilbørligt Hensyn til alle Omstændigheder, dog udlede de Data,
som ere tilstrækkelige til den her attraaede Sammenligning.
Det maa da erindres, at disse Jøkler øverst oppe
udfylde større Dalstrøg (mer de glace), der optage mange
mindre Jøkler, og i hvis Omkreds hele den oprindelige
lis-dannelse gaaer for sig. Længere nede trænges hele denne
Iismasse sammen i en snever Dal og danner der den
egentlige, omtrent 4 Miil lange, stærkt fremadskridende Jøkel.
Paa dette Sted, hvor den egentlige Jøkel saaledes
begynder , synes den Vandmængde, der aarligt løber ned i
flydende Tilstand, at maatte anslaaes til imellem 6 og 10 Gange
saameget som den i samme Tidsrum nedglidende Iis; derlra
og nedefter aftager Isen, og det rindende Vand tiltager,
indtil endelig ved Enden af Jokelen hele Vandmængden
bevæger sig i rindende Tilstand. Der maa altsaa være et Punkt,
hvor f. Ex. det rindende Vand beløber sig til 50 Gange
saameget som den det ledsagende Iis. Hvorledes det derimod
forholder sig høiere oppe, vides rigtignok ikke, men ogsaa
der kommer man tilsidst til de øverste Bjergskrænter, hvor
Sneen ialtfald til visse Tider tøer bort, og ingen Iis faaer
Leilighed til at danne sig; der maa altsaa ogsaa hele den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
