Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
skjelligt, og retter sig sandsynligviis efter den Føde, Fuglene
foretinde. Den 27de April 1859 fandt jeg saaledes i
Dronninglund Storskov to Reder med fem, to med fire og tre med
tre Æg; men i 1860 i det Hele kun een Rede med tre Æg,
og flere med kun eet Æg, medens mange Reder stode
ubenyttede. Det paafaldende store Antal i 1859, antager jeg,
hidrørte derfra, at der i 1858 avledes megen Olden, hvorpaa
fulgte en stærk Formerelse af Musene.
Lidt efter Midten af April begynde flere Fugle at lægge,
andre (formodentlig de yngre) først otte Dage ind i Mai. I
Ulvskovens vestlige Deel yngler kun eet Par Musevaager;
ved at tage Æggene fra dem, har jeg havt Leilighed til at
bemærke, at de lægge igjen efter fjorten Dages Forløb, men
stundom eet Æg mindre end förste Gang.
Den laadenbenede Musevaage (Buteo lagopus) har
jeg aldrig iagttaget i Vendsyssel.
Hvepsevaagen (Pernis apivorus) har jeg om Foraaret
seet skareviis under Trækket nordpaa. Den 24de Mai 1859
saae jeg baade mange tilstede i Dronninglund Storskov, og
flere at komme trækkende sydfra mod Skoven. En Mand,
der godt kan skjelne den fra Musevaagen, har forsikkret
mig, at den yngler flere Steder i Vendsyssel, og jeg selv har
først i Juni fundet en med grønne Bøgegrene belagt, stor
Rede, der blev forladt, efterat den var besteget, og som jeg
formoder har tilhørt Hvepsevaagen; men noget sikkert Beviis
for dens Ynglen har jeg endnu ikke.
Vandrefalken (Falco peregrinus) forekommer vistnok
kun trækkende i Vendsyssel. Den yngler neppe andetsteds i
Danmark end paa Bornholm; men derfra har jeg dens Æg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
