Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Lærke falken (Falco subbuteo) yngler hist og her og
vistnok ikke saa ganske sjeldent i Vendsyssel. Jeg har dens
Æg fra Rævdals Kjær og Havens Skov. Hen indfinder sig
omtrent midt i Mai, og noget efter den Tid kan man iagttage
Parret ved den udsete Yngleplads; thi naar man nærmer sig
denne, vise de sig i nogen Afstand flyvende over Skoven, og
holde længe skarpt Udkig med den, der har forstyrret deres
Fred. Den 25de Mai 1857 bemærkede jeg et saadant Par, der
i en lille Skov ved Dronninglund stadig holdt Øie med mig,
naar jeg gik derigjennem. Jeg gjorde da Gjengjæld, og fandt
den 7de Juni et Æg i en stor Musevaagerede, af hvilken jeg
havde borttaget Æggene den 21de April, og som derefter var
forladt af Musevaagerne. Da jeg steg op i Reden, kom
begge Falkene flyvende hen over den, dog uden at skrige.
En af mine Ledsagere skjød efter den ene Fugl, men feilede,
og nu toge de begge skyndsomt Flugten. Den Ilte besøgte
jeg atter Reden; men nu var den forladt. Ved at gaae
noget omkring, bemærkede jeg imidlertid begge Fugle noget
derfra, og jeg fandt da, at de havde taget en temmelig stor
gammel Kragerede i Besiddelse, og i denne lagt et Æg.
Senere lagdes endnu to dertil, af hvilke det ene blev
borttaget. Den 31te Juli besøgte jeg igjen Reden og fandt i den
to Unger, hvis forskjellige Størrelse tydelig nok viste, at de
vare Han og Hun; den sidste er nemlig, som bekjendt,
meget større end den første. Ungerne havde lige begyndt at
faae Slagfjer. De ere smukke i Duundragten: ovenpaa
blaa-graae, nedenunder hvidgule. Under de Gamles høie Skrig
tog jeg Hunnen ud af Reden r’or at benytte den til min
Samling, medens den samme ovennævnte Ledsager atter skjød
feil til den ene af de Gamle, som derefter hurtigt forføiede
sig bort. Omtrent otte Dage derefter besøgte jeg atter
Reden, og forbausedes nu over den Masse af Lærker, de
Gamle havde opdynget i den. Lærkerne vare alle pillede og
laae med Brystet iveiret; de fyldte Reden saa fuldstændigt,
at Ungen kun tilnød fandt en Plads ved Kanten. En Tælling
viste, at dér var henved et halvt Hundrede, for største Delen
aldeles urørte og tildeels stærkt forraadnede. De Gamle flöi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
