Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541
han gjor et Forsøg i den spøgende Retning — dog til hans
Berømmelse maa siges, at han ikke ofte betræder denne Yei —
erkjendes hans Kvalifikation til at betegnes som Bu ff o magro
oie-blikkeligt. Kun det sidste, store, af Iloben saa yndede, polemiske
Tiltrækningsmiddel, den guddommelige Grovhed, frembyder de
Polemikere, som ikke kunne fore bedre Tropper i Marken, en altid rede
Hjælp. Og sjeldent er Nogen saa kræsen, at han forkaster dette
ligesom af Naturen selv anviste Vaaben.
rt, quo quisque valet, suspectos terreat, utque
Imperet hoc Natura potens —–
Dente lupus, cornu taurns petit:
Dr. L. er altsaa upaatvivleligt i sin gode Ret, naar han kraftigt
haandterer dette Vaaben, og hans Patroner ere befoiede til at
opmuntre ham med et: macte virtute esto. At indlade mig paa hans
Angreb, for saa vidt de stille sig under denne Kategori, falder mig
altsaa ikke ind; men derimod node hans bestandige Afvigelser fra
og Fordreielser af det Faktiske mig’ til at tage til Gjenmæle.
Et ret paafaldende Exempel moder strax i Begyndelsen af
hans omhandlede Artikel (S. 244). Det er dog vel klart som Dagen,
at Dr. L. uden nogen given Anledning forst har angrebet mig,
at han er teterrima belli causa, Ikke desto mindre soger han at
fremstille Forholdet ganske omvendt. Sin förste Artikel kalder han
(med faderlig Ømhed) »en lille uskyldig Meddelelse«. »Kun en
sygelig, ophidset Sindsstemning« kunde finde den fornærmelig. Dersom
Noget skulde kunne bebreides ham, »vil det kun være en
overdreven og ilde anvendt Skaansomhed mod Hr. Kr.« — Dersom han
nu behandler mig med Skarphed, saa er jeg »selv alene Skyld
deri.«2) — For saa vidt, som han anvender Tillægsordet »uskyldig«
paa sin Artikel, har jeg Intet at indvende, naar dette Udtryk
fortolkes som ligebetydende med enfoldig-, hvad Sprogbrugen tillader,
og hvad ikke i dens Beskaffenhed finder nogen Modsigelse; i Ordets
almindelige Betydning derimod kan jeg ikke indrømme, at dette
Epitheton ornans er passende. — At hans Hypothes om en »sygelig
1) For ikke at mistydes, skal jeg tilfoie, at det er langtfra at
være min Mening, at kun Polemikere af laveste Mærke
benytte denne Hjælp. Enhver , som er lidt bekjendt med
Literaturhistorien, veed, at hoitbegavede Mænd, sprudlende af
Vid, fyldte med Dialektik til Randen, stundom ikke have
nægtet sig selv den Luxus , ved en Tilsætning af dette
Krydderi at forhøie det Pikante i Polemiken. Ikke faa
be-romte Mænd vise endog en afgjort Tilboieliglied til at servere
deres Modstandere au gros sel.
2) Hvor smukt træder ikke her Thrasoen frem, brovtende og med
Mine af den afgjorteste Overlegenhed. Jeg kan ikke nægte
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
