Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550*
som Enhver jo maa skrive og arbeide under den Forudsætning, at
lians formeentlige Resultater og Udviklinger benyttes med den samme
Varsomhed og Kritik, hvormed han selv anseer sig forpligtet til at
benytte sine Forgængeres Arbeider.« ’)
Man seer, at Dr. L. horer til audax Japeti genus, for at
jeg atter skal laane et Par Ord af min gamle Skolekammerat
Horats. Han dadler mig haardt, fordi jeg udtrykker mig med
Forsigtighed og Tilbageholdenhed, hvor endnu intet fuldstændigt Beviis
er tilvejebragt; fordi jeg hylder den Grundsætning, at Intet bor
indrommes Plads i en exakt Videnskab, som ikke bærer Exaktliedens
Stempel; fordi jeg’ er overtydet om, at intet mere tjener til at
fremme, sikkre og befæste Videnskab, end et bestandigt aabent og
opmærksomt Øie for ethvert lille Led, som savnes i Kjæden, for
enhver, 0111 end nok saa ubetydelig Paastand, der mangler fast
Fodfæste , og som Folge af denne Overtydning pligtmæssigt udtaler
Tvivl, saa ofte jeg finder noget tvivlsomt. Dr. L. mener derimod,
at Zoologen ikke er forpligtet til at soge det Sande, men kan lade
sig nøie med hvad der omtrent synes ham sandsynligt; at han
gjerne kan fremsætte som sandt og sikkert, hvad der kun er
approximativt og provisorisk, og saa overlade til Læserens Kritik
og Varsomhed at udfinde det virkelige Forhold; at det er til stor
Fortred og Ulempe for Videnskaben at betegne det Tvivlsomme som
tvivlsomt, fordi man derved sætter sig ud af Stand til at benytte
det til Opbyggelsen af nye Hypotheser: Grundsætninger, der efter
min Overbeviisning ere hoist hensigtsmæssige til at nedbryde, men
ikke til at opbygge en Videnskab. At Dr. L.’s Tænkning ogsaa
lier af og til snubler over sine egne Been, og at han indvikler sig
i Dogberryismer, er alt ovenfor paapeget.
Endnu skal jeg kun tillade mig at meddele et lille Citat af
Dr. L., hans Udgangs-Replik (S. 265), i hvilken han naturligviis
har stræbt at nedlægge et Maximum af Kraft og Vid. Man hore:
»Det vil forhaabentlig nu være temmelig klart, af hvad
Beskaffenhed den Krøyerske Polemik er; imidlertid vil det vistnok være
Hr. Kr. en meget let Sag at replicere med saa mange Artikler,
som det skal være, af lige saa grundigt Indhold som den her
omtalte Kritik i »Naturhistorisk Tidskrifts« 3 Række, og jeg betvivler
ikke, at han jo nok fremdeles der vil kunne finde Plads for en saa
værdig og saa vel anbragt Polemik, -) der i al Fald liar den nega-
’) Naar altsaa Dr. L. benytter sine Forgængeres Arbeider uden
Varsomhed og- Kritik, gjør han det under den Forudsætning,
at lians Læsere ville bruge den samme Varsomhed og Kritik.
2) Ligesom Hunden bider i Stenen, seer man Dr. L. her gjöre
et Bid i Naturli. Tidsskr., vistnok til sine Patroners hoie
Tilfredshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
