Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_205
den fra op foran Næseskaalene og paa dette Sted
udvikle Mellemlæbebenene (og maaskee Forenden af
Overlæbebenene) under de Jacobsonske Organer, kan
der aldrig være Tale om, at ansee Mellemlæbebenene
som morphologisk homologe med de høiere
Hvirveldyrs Mellemkjæbebeen. Vil man betegne det Forhold,
hvori de staae til hinanden, maae de af Hensyn til Pladsen i
Forhold til de Jacobsonske Organer betegnes som analoge
Dannelser, thi baade ere de opstaaede af morphologisk
forskjellige Blastemer, og de Veie, ad hvilke de ere komne til
at indtage deres Plads hos det udvoxede Dyr, ere hinanden
stik modsatte. Af denne Grund er ogsaa i nærværende
Afhandling Benævnelsen »Mellem læ bebe en« stadig brugt, for
ikke at blande to forskjellige Ting og Begreber sammen i
Læserens Forestilling.
Fraværelsen af en midterste Pandelap, der er saa
cliarak-teristisk for Fiskeclassen, mærkes bedst af den Maade,
hvorpaa de primitive Næseskaale uden nogen væsentlig Forandring
fra den foetale Tilstand træde op hos de udvoxne Fiske.
Men det kunde være interessant at erfare, om der dog ikke i
Fiskeansigtets Udvikling kan paavises noget Phænomen, som
kunde tyde paa, at der i det Mindste skeer et Anlæg til de
Forandringer, som hos de høiere Hvirveldyr ende med
Uddannelsen af de senere Næsehuler. Det maa nemlig erindres, at
Næsehulernes Tag hos de høiere Hvirveldyr kun tildeels
dannes af den midterste Pandelap; deres større Deel dannes af
et selvstændigt Element, som skyldes en Forlængelse af
den bageste og øverste Rand af den primitive
Næse-skaal. Denne Forandring indledes paa denne Maade:
»Als-bald verdickt und erhöht sich der obere bogenförmige
Rand-saum zu einem Wulst, wodurcli die Riechgrube tiefer wird.
Namentlich ist es, wie ich oben gezeigt habe, die hintere
Hälfte des Randwulstes, welche am raschesten an Hühe
zu-nimmt und dabei als eine Platte über die Riechgrube sich
almählig vorschiebt« (Dursy op. cit. Side 133). Man kunde
næsten bogstavelig, Ord til andet, anvende dette paa
Udviklingen af Laxens Næseskaals Rande, nogen Tid efter Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
