Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l.’O
De Undersøgelser, jeg har anstillet til Oplysning om
Pattedyrenes Tandskifte, have hovedsagelig havt til Formaal,
ved fornyede Undersøgelser deels at forvisse mig om Forholdet
hos de Pattedyr, der angaves, ikke at skilte Tænder, og deels
at komme til Klarhed med ilensyn til den lille forreste
Fræ-molar, der hos saamange Pattedyr angives, ikke at have havt
nogen Forgjænger i Mælketandsættet. Inden jeg gaaer over
til at meddele Resultaterne af mine Undersøgelser, skal jeg
tillade mig nogle historiske Bemærkninger.
Owen inddeler, som bekjendt, Pattedyrene i
Monopliyo-donter, eller saadanne, som intet Tandskifte have, og
Diphyo-donter, eller saadanne, soin have et Tandskifte, lians exacte
Betegnelsesmaade for Pattedyrenes Tænder er lor Kindtændernes
Vedkommende baseret paa de 2 Tandsæts Succession og
llomo-logier; den er nu 30 Aar gammel. Hans System har, som
alle exacte Systemer, bragt store Fordele, men ogsaa
adskillige Forlegenheder.
Saavidt jeg veed, har Owen forst gjort opmærksom paa,
at ikke laa diphyodonte Pattedyr (som Sælerne) havde et
totalt eller (som Pindsvinet) et partielt intra - uteriut l
and-skilte , at andre skifte i alt Fald nogle af Tænderne kort
efter Fodselen (Flagermuus, Pindsviin, Muldvarp), og endelig,
at disse tidlige intra- eller extra-uterine Forløbere hyppigt
ikke forkalkedes, men kun dannede smaa, blode Papiller.
Saaledes angiver Owen, efter Goodsir’), at Drøvtyggernes
I Ijorneta nder i begge Kjæber og Fortænderne i Overmunden
aldrig komme ud over dette papilleagtige Standpunkt, og ilet
Samme angiver lian, efter selvstændige Undersøgelser, i
()dontographien om Hundens og Daadyrets lste Ma’lkekindtand,
dog saaledes, at denne Tand hos Hunden en sjelden Gang kan
forkalkes. Med Hensyn til \ iverrernes og Svinets lste
Præ-molar lader Owen ilet være uafgjort, om de have havt
papilleagtige Forgjængere, og bemærker saavel om disse Tænder som
om den forreste Prænudar i Hyænens Overkjabe, at hvis
disse Tænder have havt Forgjængere, da maae de være
Hep. Brit. Assoc. Adv. Sc., 1839.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
