- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række ellevte Bind /
52

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

Alle Finnerne ere forholdsviis store, hvilket i Forbindelse
med den for en nordisk Gobius høist spraglede Farvetegning
lader formode, at det foreliggende Stykke er en Han.

Brystfinnerne ere temmelig stærkt tilspidsede, idet navnlig
de øverste Straaler svagt tiltage i Længde nedad. De
midterste Straaler ere de længste og naae, naar Finnen lægges
plat langs Kroppen, i Linie med Gatfinnens Forrand.
Straa-lernes Antal er c. 18; de rage lidt ud af Finnemembranen.

Første Rygfinne begynder noget bag Brystfinnernes Rod
og er af en fra de egentlige Gobiers Rygfinne noget
afvigende Form, idet den er langagtig firkantet, næsten dobbelt
saa høi som lang, og Finnemembranen fortsætter sig ikke ned
til Rygfladen bag den sidste af de sex Finnestraaler. Disse
ere alle af omtrent samme Længde; den sjette er dog den
korteste.

Anden Rygfinne er længere, men lavere end den første,
og begynder et lille Stykke bag dennes Bagrand. Dens Form
er langagtig firkantet, høiere end lang. Finnestraalerne have
alle omtrent samme Længde, dog ere den tredie og fjerde de
længste, de bageste de korteste. Lagt ned imod Ryggen
naaer Spidsen af de bageste Straaler over Halvveien hen til
Halefinnens Rod.

Halefinnen er lang og temmelig tilspidset, idet de midterste
Straaler have en forholdsviis betydelig Længde. De egentlige
Straalers Antal er 12. Støttestraalernes Antal lod sig ikke
bestemme uden at mutilere Exemplaret; Collett angiver 6
foroven, 6 forneden.

Gatfinnen er ligeledes langagtig firkantet, omtrent en
Trediedeel høiere end lang. Straalerne ere alle omtrent lige
lange og rage lidt ud af Finnemembranen. Finnen begynder
en Ubetydelighed bag anden Rygfinnes Forrand, og dens
bageste Straaler naae, naar Finnen slaaes sammen, knap
saa langt hen imod Halefinnen som de bageste Straaler af
anden Rygfinne.

Bugfinnerne ere, som oftere berørt, ikke voxede sammen
fortil, men vel bagtil. De begynde under Brystfinnernes Rod
og ere saa lange, at de kunne naae Gatboret med Spidsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:01:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b11/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free