Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■53
Straalernes Antal er sex i hver Finne; de rage alle ud af
Finnemembranen.
Smagspapillerne lode sig ikke iagttage paa det eneste
foreliggende Individ.
Skjællene ere temmelig store, c. 30 i en Længderække;
de begynde omtrent ved første Rygfinnes Forrand og gaae
ikke foran Bryst- og Bugfinnerne. De enkelte Skjæl have
c. 8 Viftestriber og faa, 12—16, Tænder paa Bagranden, af
den for Gobiusslægten typiske Fonn.
• Analpapillen mangler tilsyneladende; Collett omtaler den
heller ikke hos de norske Individer.
Den levende Fisk udmærkede sig ved en særdeles
ioine-faldende, glimrende Farvetegning. Kroppens Bundfarve er
stærk rosenrød. Hovedet, Struben og Forkroppen til
Forranden af anden Rygfinne marmorerede med Mørkebruunt.
Under hele Breden af anden Rygfinne gaaer et mørkebruunt
Tværbelte, der fortil er ubestemt begrændset, men har en
skarp Bagrand, lige ned til Gatfinnens Rod. Paa venstre
Side findes en lysere Plet i Baandets Overkant; den samme
findes paa begge Sider paa de norske Individer, hvorfor
Collett beskriver Baandet som tvedeelt foroven, men det viser
sig ikke saaledes paa det danske Stykke. Bag dette
Tværbaand viser Grundfarven sig reen og ublandet over hele
Halen indtil Halefinnens Rod, der er tegnet med et smalt,
bruunt Tværbaand. Förste Rygfinne er livlig guul, med
rosenrød Overkant og to eller tre graae Tværstriber. Anden
Rygfinne har Kroppens Grundfarve, med to graae Tværstriber og
en fløielssort Overrand. Ilalefinnen er straaguul, Bug- og
Gatfinnen Høielssorte, Finnestraalernes frie Spidser lidt lysere.
Iris messingfarvet med rodguul Rand ind imod Pupillen.
Med Hensyn til Farven afviger det danske Stykke fra
de norske væsentlig ved de mørktfarvede Bug- og Gatfinner,
men der er i det Hele Rimelighed for at antage, at Collett
har havt to Hunner for sig, medens det danske Stykke
vistnok er en Han, hvilket kan forklare Farveforskjellen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
