Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
thekerne liggende Staraniedeel tvinger og bøier ogsaa hos
Gracilisformen de enkelte Hydrotbeker ud til Siden, hvilket
skeer saa meget lettere, som Arten i det Hele er langt finere
og følgelig mere eftergivende end den mere robuste
Pumila-form; men herved reduceres selvfølgelig ogsaa denne
tilsyneladende indgribende Forskjel imellem de to paagjældende
Arter til en mere overfladisk. Imidlertid er der allerede imellem
de yngste Internodier af Gracilis- og Pumilaformen en ikke
ringe Forskjel, som hurtig fattes af Øiet (det øverste
Inter-nodie i Fig. 3 og 6), en Forskjel, som navnlig viser sig i de
parallele, liøit over Stammens Top ragende Hydrotheker hos
S. gracilis. Hertil kommer, at de enkelte Hydrotheker ere
relativt slankere og mere frie end hos S. pumila.
Stræber man at gjøre sig Forskjellen imellem S. pumila og
S. gracilis klar, saa vil det fremgaae af det Foregaaende, at
den i det Hele beroer paa Gradsforskjelligheder, der alle lade
sig henføre til den samme Grundaarsag: at hos S. pumila
ligge rVægtenvæsentligpaaUdviklingenaf St
amme-delen, der i sig optager og omslutter Hydrothekerne
(derfor ogsaa den stærkere Tilbøielighed il at danne
Internodier af anden Orden), medens hos S. gracilis Vægten
mere lægges over paa H yd rothekernes
Selvstændighed, hvoraf følger, at disse ikke optræde som
indkapslede Led i Stammen, men som friere Hele, kun
baarne af Stammen (derfor ogsaa den svagere
Tilbøielighed til at danne Internodier af anden Orden).
Hvor vidt man nu vil tillægge denne Grundaarsag nogen
Vægt i Afgjørelsen af Artsspørgsmaalet, vil altsaa betinge
Opfattelsen af disse to Former enten som Varieteter af een og
samme Art, der da bliver S. pumila Linn., eller som to
selvstændige Arter. Herom vil der kunne disputeres længe
nok; men Spørgsmaalet lader sig ikke løse ad denne Vei.
I saadanne Tilfælde vil det imidlertid altid være gavnligt at
gaae saa langt tilbage, som man med Sikkerhed kan gaae,
og derved klare sig Pointen i Spørgsmaalet, hvilket er det
første Skridt imod Løsningen.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
