Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Sertularia cupressina Linn.
Tab. VI. Fig. 17—20.
Hincks’s Beskrivelse af denne Art er i det Hele correct;
af hans Diagnose skal her klin fremhæves: »— HijdrotheCæ
subalternate, tubular — adherent through most of
their length, and scarcely divergent above.« Længere
hen, p. 271, hedder det: »There are coramonly six calycles
to an internode in this species, but the nuniber varies«.
Sætter Hincks saaledes, og ikke med Urette, sex
Hydro-tlieker i Internodiet som Grundregel for denne Art, altsaa
Internodier af tre die Orden, saa kan man dog, hvad han
ogsaa selv indrømmer, finde Variationer i dette Forhold,
saaledes at Internodier af anden og fjerde Orden, altsaa med
lire eller otte Hydrotheker, ere hyppige (Fig. 17, 18). Enkelte
Gange, men rigtignok sjeldent, træffer man Internodier af
femte Orden, altsaa med ti Hydrotheker; men da de kun i
Henseende til Hydrothekernes Antal afvige fra Internodierne
af fjerde Orden, ere ingen saadanne afbildede.
Denne Potentsering af Internodierne er imidlertid ikke en
Tilstand, som strax naaes, men man træffer af og til Colonier
eller Grene af Colonier, hvor den mindre sammensatte
Tilstand, Internodier af første Orden, findes udviklede som
Indledning til den mere sammensatte Tilstand. Et saadant
Tilfælde, der rigtignok paa Grund af den særdeles store
Simplicitet i Bygningen er noget mere afvigende, end man i
Almindelighed finder det, er fremstillet i Fig. 19. Grenen bestaaer
her af otte, umiddelbart efter hverandre følgende Internodier
af første Orden, inden et Internodie af anden Orden viser sig.
Internodierne af første Orden, der langtfra ere de typiske
for Arten, give imidlertid en gunstig Leilighed til at studere
det Forhold, hvori denne Art (og de øvrige omkring denne
sig grupperende Arter) staaer til Pumilagruppen. Ved
Sammenligning af Fig. 20 med Fig. 1 vil man lettest blive vaer, at
der imellem de to Grupper bestaaer en Forskjel, der beløber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
