Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
bliver udefter smallere og tykkere, gaaer opad og noget
tilbage i Hovedet, heftende sig paa det indbuede Afsnit af det
faste Hypostoma, langt nedenfor Nakkehullet. Dens anden
Deel begynder paa Kjæben ved den førstes Bagende; den er
smallere, men tykkere, gaaer lodret, næsten lidt fremad, op i
Hovedet, krydsende den førstnævnte, og hefter sig paa
Hypostoma ved Siden af denne, men naaer lidt længere op mod
Nakkehullet. Naar jeg ikke anseer disse to Dele som
selvstændige Muskler, saa beroer det paa, deels at de stode
sammen, og jeg har ikke været istand til paa Grændserne at
skille den enes Fibrer fra den andens (Figuren er tegnet lidt
skarpere end Naturen, da jeg anseer det for næsten en
Umulighed at afbilde de enkelte Fibrers Forløb fuldstændig rigtig),
deels at hos Bombylius viser denne Muskel sig simpel, medens
omvendt m. abductor max. har en begyndende Krydsning
af Fibrer.
Kjæbefligen (v, Fig. 20 og 26) er omtrent af Længde
med Overlæben; den er smal, noget sammentrykt, aftager
udefter jevnt i Tykkelse og Høide, og ender med en budt
Spids. Den er ved Roden utydelig afsat fra Kjæbestammen,
udefter lidt bugtet, samt last chitiniseret, undtagen en
temmelig blød, smal, udstaaende Stribe langs den øvre Rand;
den blødere Deel er haaret ved Grunden, hvor den er bredest;
længere udefter er Fligen nøgen.
Kjæbepalpen udspringer lidt fra Fligen; den bestaaer af
et enkelt, trindt, temmelig tyndt, noget svagt og paa
Ydersiden stærkest chitiniseret Led; Tilledningen ved Roden er
vel tyndere, men ikke skarpt afsat. Dens Længde er noget
over Halvdelen af Kjæbefligens; den er flint haaret, med
endeel længere Børster langs Ydersiden.
Underlæben minder, særlig seet udenfra, meget om
Underlæben hos Tabanus, men viser ogsaa særlige
Bygnings-forhold. Seet fra Siden (Fig. 18 og 20), er den overveiende
blødhudet; det temmelig tykke, cylindriske Grundled indtager
noget over Halvdelen af Længden, medens Læbepartiet strax
fra Grunden tiltager noget i Tykkelse til henimod Midten,
hvorpaa det tilspidses skjævt, stærkest fra Undersiden. Scutum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
