Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
labii er af en noget lignende Form og relativ Størrelse som
hos Tabanus; dets Baghjørner ere kun svagt udtrukne, og
Forenden omtrent lige afskaaren, uden tydelige Cornua. Lamina
articuli secundi (y, Fig. 18 [og-20]) er et fast Chitinpunkt,
liggende tæt over og bagved Læbens Baghjørne, lidt. foran
Forenden af Scutum labii. Tæt udenfor dette Punkt sees en
temmelig smal og svagt chitiniseret Stribe, Lamina propria
labelli (y’, Fig. 18 [og 20]), gaaende fra Læbens nedre
Baghjørne lidt bueformigt opad og lidt fremad paa Underlæbens
Side, tabende sig et lille Stykke før dens Overrand. Omtrent
paa Midten af Læbens Yderside ligger Lamina lateralis labelli
(y", Fig. 18 [og 20J), som er en lille, aflang Plade, hvis øverste
Hjørne løber ud i en smal Forlængelse, og hvis
Længderetning kan angives ved en Linie, trukken fra Læbens nederste
Baghjørne fremad og noget opad til lidt ovenfor dens yderste
Spidse. Til denne Plades Underkant naaer et med foroven
kortere, forneden længere Sandsebørster (z", Fig. 18) rigt
udstyret Længdebælte, der indtager det nederste Afsnit af
Læbens Side og dens Underside.
Underlæbens blødhudede Sidekanter er temmelig høie,
saa at Skeden, der omslutter Haustellum, bliver af en ret
anseelig Dybde. Skedens Bund indtages hovedsagelig af det
nogenlunde fast chitiniserede Fulcrum thecæ (æ, Fig. 27),
der begynder ved Underlæbens Grund, er temmelig smalt,
tiltagende næsten umærkeligt i Brede udefter, indtil det, kort
bag Læbernes Begyndelse, pludselig indsnevres meget stærkt
men udvides meget snart efter til en næsten hjertedannet, fast,
næsten heelt fritliggende Plade, der er betydeligt bredere end
den ovennævnte Iloveddeel af Fulcrum; Pladen fortsættes
derefter frit et godt Stvkke frem imellem Læberne i en For-
o j
længeise, der, seet ovenfra, er smal, udhulet langs Midten,
og ender stumpt; seet fra Siden, viser den sig at være høiere
end bred, bagtil pludselig meget høi ug løbende ud i en
fremad og noget nedadrettet Tand, samt fortsættende sig
bindet hen under den hjertedannede Plade. Hele det frie
Afsnit, Pladen og dens Forlængelse, har jeg kaldt pars libera
fulcri (æ’, Fig. 27). Denne Fonn af Fulcrum og dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
