Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
C ALIGINA.
J)et ikke ganske ubetydelige Antal nye, til denne Gruppe
henhørende Former, som nedenfor beskrives, har i
Diagnoseringens Interesse ledet mig til en fornyet Undersøgelse af
den hele ydre Organisation af Caliginerne, deels for at vinde
nye Støttepunkter for Artsadskillelsen, deels for nærmere at
bestemme Værdien og Brugbarheden af de tidligere benyttede
Skjelnemærker. Som Følge deraf vil det, inden jeg skrider
til de specielle Beskrivelser, være passende at forudskikke
nogle Tillæg, Bemærkninger og Oplysninger til den temmelig
udforlige Karakteristik af disse Dyrs Bygningsforhold, jeg
tilforn har leveret (Naturli. Tidsskrift I. 605—618).
Jeg skal begynde med Pan de pladen og dens Tilbehør.
Den viser nogen Afvexling i sin Udvikling, saavel efter
Dyrets Længde som Brede, men især bliver Opmærksomheden
at fæste paa Forholdet af dens forreste Kand, der oftest er
mere eller mindre uubuet, sædvanligt med en simpel
Emargi-nation i Midten; men ofte træder istedetfor denne en dyb
Indboining eller et Udsnit, hvorved to Buer opstaae; hos
andre Arter bliver den forreste Rand lige, og selv
Emargi-neringen umærkelig. Den Plet, der findes tæt bag denne,
troer jeg, efter mine senere Undersøgelser, at turde betragte
som det efterladte Spor eller Mærke af Dyrets
Tilheftnings-redskab i Larvestadierne, hvorfor jeg betegner den med
Navnet Ileftepletten: dens Fonn, Størrelse, mere eller
mindre tydelige Begrændsning o. s. v. kunne maaskee fortjene
at tages til Hjælp ved Artsadskillelsen. — De til Pandepladen
sig sluttende S uge sk aa le have ingenlunde altid, som jeg
tidligere efter Undersøgelsen af nogle faa nordiske Arter
antog, Halvmaaneform. Hyppigst vise de sig mere eller
mindre fuldstændigt kredsrunde. Deres Størrelse,
sammenlignet med Pandepladens Brede, deres mere eller mindre
tydelige Fremragning foran denne, Forholdet mellem
Udviklingen af Randbræmmen og Midtefordybningen o. s. v. ere
Punkter, der kunne benyttes til deres Betegnelse. Endnu
kunne de forreste Følere her betragtes, hvorvel de kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
