Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
beholdent om en Snabel, der bærer Palper. Ogsaa Landois
kalder den lange, merke Ting Snabel, men paa samme Tid
er den for ham tillige en spaltet Overlæbe. Vel siger han,
at han »zuerst« paa Snabelen bemærkede en Overlæbe, men
da han ikke kommer til noget »terner« eller »zuletzt«, saa
synes Overlæben for ham egentlig at have udgjort den hele
Snabel, skjøndt den efter hans Ord kun danner Snabelens
Loft (Decke). Men om oftnævnte Snabels nærmere
Beskaffenhed søger man iøvrigt forgjæves Oplysning hos vore
Forff. De have altsaa ikke seet andet, end det samme
dunkle Billede, vort Præparat viser os.
Her haves altsaa en Mund, sammensat af følgende Dele:
1) en Snabel, efter Erichson-Simon bærende et Par
fireled-dede Palper, efter Landois med en langt tilbage i Hovedets
Indre gaaende, spaltet, i Enden med Hager væbnet
Overlæbe; 2) under Snabelen et Par Mandibler. Nu er denne
Combination aabenbart grundforskjellig fra enhver ellers
bekjendt Arthropodmund, og da det dog altid bliver en
betænkelig Sag at godkjende morphologiske Sætninger, der
splitte en tidligere erkjendt Eenhed i Mangfoldigheden, saa
havde man havt god Grund til at vente, at idetmindste
Erichson vilde have udtalt sig noget nærmere i denne
Henseende. Men hvorledes det nu end forholder sig, saa berører
hverken han eller de andre Forff. denne høist vigtige Side af
Sagen med et eneste Ord.
Saaledes overladte til os selv, begynde vi atter at
betragte vort Præparat. Da »Snabelen« foreløbigt ikke synes
at ville lade sig komme nærmere, samle vi vor hele
Opmærksomhed paa Mandiblerne; og kunne vi derved støtte os
paa nogen Kundskab til Arthropodernes Morphologi i
Almindelighed, saa vil en Række af Betragtninger snart
begynde at indfinde sig, som lidt efter lidt, med større og støl re
Kraft, tilsidst med uimodstaaelig Overbeviisning, gjøre disse
Deles Mandibelnatur yderlig usandsynlig. Thi Dele, der i
Forhold til Dyrets Størrelse ere saa overordentlig smaa — hos
Ped. vestimenti, den største af de paa Mennesket levende
Arter, og den samme, Lusesygen tilskrives, ere de omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
