- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
81

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

virkelige Tibia, og det Stykke, de kalde Tibia, bliver det
første (opløftede) Fodled.

Forfatterens Bemærkning om Kløerne frapperer ved en
besynderlig Vranghed i Udtrykkene (»3 Krallen an den
Fussklauen«); men man fatter dog, hvad Meningen skal være,
nemlig at Stalita har tre Kløer, Dysdera derimod kun to.
Denne Betragtningsmaade er imidlertid altfor overfladisk, og
giver Anledning til Misforstaaelse. Stalita har saalidt tre
Kløer som noget andet Leddedyr, men vel, som Spindlerne i
Almindelighed, et Onychium eller Empodium mellem sine
Kløer, og dette Organ er hos Stalita klodannet; i min
Beskrivelse blev det derfor charakteriseret som »Onychium
unguiforme«. Dysdera har det samme Redskab, kun afviger
det derved, at det ikke er klodannet, men blødt, stumpt, og
tæt børsteklædt. Desuden, vilde Forfatteren overhovedet
indlade sig paa en Sammenligning mellem Kløerne hos begge
Slægter, saa burde han ikke have forbigaaet den betydelige
Forskjel, der er tilstede i Kamtændernes Stilling paa Kløerne.
Hos Stalita sidde de nemlig paa Kloens nederste Rand, dog
lidt inde paa den indvendige Side. Hos Dysdera, hvis Kløer
desuden ere langt kortere og plumpere, sidde Kamtænderne
derimod heelt inde paa den indvendige Side, idet de udgaae
oppe fra Kloens Ryg: eller Forholdet kunde betegnes ved at
sige, at der fra Kloens Ryg udgaaer et indvendigt Blad, som
er udtakket lige til Roden; selve Tænderne ere ogsaa meget
bredere end hos Stalita, færre i Antal, og rettede langt mere
fremefter mod Kloens Spidse.

At der findes grove Sprogfeil i Forf.’s Afskrift baade af
den danske og den latinske Titel paa min Afhandling, er det
neppe Umagen værd at bemærke, eftersom Forvanskninger af
ikke-tydske, især nordiske Navne og Bogtitler, er Noget,
man er saa vant til i tydske Skrifter. Jeg har desuden
nogen Anledning til at være ængstelig for at røre ved denne
Gjenstand, eftersom jeg ikke engang kan være sikker paa,
om jeg selv skriver den ærede Forfatters Navn rigtigt. Jeg
har gjort mig Umage for at træffe det Rette, men har fundet
det vanskeligere, end man skulde troe, eftersom Navnet

III. 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free