Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Beengrnbe, eller en blot og bar grnbeforraig Udvidelse af
Sliimrøret. Løber nemlig dette umiddelbart paa Knoklens
Overflade, eller gjennemborer det endog Benets Masse i dettes
øverste Lag, som f. Fx. paa Os frontale, da dannes Gruben
i den paa dette Parti stærkt svampede Beenmasse, og den
bliver en Beengrube, idet det subcutane Bindevæv, der paa
Os frontale er saa stærkt tilbagetrængt, at Huden næsten er
udspændt paa selve Beenmassen, da kun tager meget ringe
Deel i Hulens Dannelse. Hviler derimod den Sliimkanal,
som Parasiten har valgt til sit Opholdssted, paa en
underliggende Muskel- eller Bindevævsmasse, da vil det beroe paa
hele denne Masses Tykkelse, om den kommer til at efterlade
en Grube i Knoklerne eller ikke. Er den underliggende
Masse kun en 5—6mm tyk, da vil Gruben væsentligt dannes
af denne, og dens Beboer vil kun éfterlade et let, fladt
Indtryk i Benet; er Laget derimod tykkere, da dannes hele
Gruben alene i Muskel- eller Bindevævsmassen ved en
grube-formet, men uregelmæssig Udvidelse af Sliimkanalen, og man
kan saaledes godt tænke sig Kranier, der for Undersøgeren
ikke frembyde Spor af Beengruber, og som dog have huset
Parasiten.
Væsentlig seet er der saaledes ikke stor Forskjel mellem
Beengruberne og de grubeformige Udvidninger af
Sliimrørs-kanalerne i Bindevævsmassen, ligesom de ere forbundne ved
umærkelige Overgange. Naar jeg derfor i den følgende
Beskrivelse sondrer disse fra hverandre, da skeer dette ikke,
fordi jeg derved vil antyde en forskjellig Oprindelse eller
Dannelsesmaade, men alene fordi de i disse to Slags Gruber
indeholdte Dyr afvige fra hverandre i Stilling og Udvikling.
1. Leier, som have efterladt et blivende Indtryk i
Beenmassen (Beengruber).
Allerede ved Fiskens Ophaling af Vandet erkjender man let,
om den er behæftet med Parasiten eller ikke, idet Gruberne allerede
give sig tilkjende udvendig paa Hovedet derved, at Huden er blaalig
anløben og danner en mere eller mindre skarpt begrændset, oval eller
aflang Plet, hvis blaalige Tone skarpt contrasterer med den normale
Huds sortegraa Farve. Trykker man paa disse sygeligt misdannede
Partier af Huden, udtræder en vandklar Sliim i rigelig Mængde af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
