Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
eiendommelige, sygeligt forstørrede Udføringsporer for Sliimkanalerne.
Jo længere Fisken har ligget paa Land, desto stærkere fremtræde
disse Abnormiteter i Huden. Den blaalige Farre gaaer lidt efter
lidt over til Lysegraat, og der udtræder ved Tryk ingen Sliiin, men
den over Gruberne udspændte Hud sænker sig betydeligt ved
lud-tørringen, undertiden saa stærkt, at den beskadiger det underliggende
Individ, og samtidig dermed vise de eiendommeligt forstørrede
Sliiin-rørsporer sig særdeles tydelige. Naar man først engang har taget
Kjending paa disse Sænkninger i Huden, vil man paa Fisketorvet,
selv ved en løselig Betragtning, kunne see, hvormange Parasiter
Fisken huser i Hovedets Been.
Beengruberne, hvis Længdeaxe altid er parallel med. eller ktiu
lidet afvigende fra Hovedets, dannes af Knoklens Masse, af et
tyndere Lag subcutant Bindevæv og af Huden, der med sit øverste
Epidermislag lukker Gruben og saaledes udgjør dens Loft. Hulens
Gulv dannes af ßeenmasse. Væggene fortrinsviis af Beenniasse
(navnlig paa Os frontale) og et tyndere eller tykkere Lag af Bindevæv.
Dette sidste kan paa visse Partier, navnlig paa det bageste
Pande-been, paa Mastoideum. paa Præoperculum, og Underkjæbens
Suspensorium tiltage saa meget i Tykkelse, at Gruben eller Leiet maa
siges at være saa væsenligt udhulet deri, at Beenmassen, der
endnu vedbliver at danne Gulvet, kun har modtaget et let, næsten
forsvindende Indtryk. Disse sidste Gruber vise saaledes en naturlig
Overgang til de Leier, der alene begrændses af Bindevæv, Fedt eller
Muskelmasse.
Gruberne ere imidlertid ingenlunde aldeles afspærrede fra
Yderverdenen; de staae i Samkvem med denne paa to Maader, deels
ved Porer i Hulens Loft, deels ved Sliimrørskanaler, der
gjennem-bore Heenmassens Overflade og munde ud i den øverste Deel af
Grubernes Beenvægge. Ved de første sættes altsaa Hulerne i
umiddelbar Forbindelse med det Medium, hvori Fisken lever, ved de
andre dannes der Forbindelsesgange mellem de enkelte Gruber,
Forhold, der ikke ere uden Betydning for Æggenes Udtræden og
Hannernes Vandringer.
Det Hudlag, der danner Grubens Loft., bestaaer alene af
Epidcrmis, og de under Overhuden indleirede Bindevævstraade ere
paa dette Sted, hvor Para>itens Ryg umiddelbart berører dem,
forsvundne. Loftet er derfor papiirtyndt, halv gjennemsigtigt, og naar
det holdes op imod Lyset, viser det sig paa forskjellig Maade
gjennemboret af en Mængde mere eller mindre sygeligt udviklede
Sliimkanalsporer, der, naar de ere tilstede i Mængde, give den et
chagrinagtigt Udseende paa Yderfladen.
Disse l’orer frembyde betydelig Forskjel i Antal, Størrelse og
Stilling. Snart er der mange, 40 — 50. navnlig ved de store
Gruber, og de ere da spredte over hele Hudens Overflade; snart er
Antallet ringere, 8 — 9, og de ere da hyppigt stillede i en mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
