Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
eller mindre regelmæssig Roset, saaledes at en større danner et
Centrum, som de andre omgive. Det hyppigst forekommende
Forhold er imidlertid, at der ved et af Loftets Endepunkter, navnlig
det nederste, viser sig en mere regelmæssig, større Aabning, med
et Par mindre uregelmæssigt stillede ved Siden. Disse Porers
Lysvidde varierer fra J mm—i, mm. I et enkelt Tilfælde dannede den
nedre Pore en ganske betydelig, skraat-tverliggende. aflang-oval
Aabning af 4 mm Mængde og 2mm Brede.
De Porer, der findes i Grubernes Beenvægge, ere omtrent
ram i Gjennemsnit. De angive den naturlige Vidde af
Been-massens Sliimkanaler, inden disse paa enkelte Steder ere blevne
unaturligt udvidede ved Trykket af den indleirede Parasit. Man
finder derfor altid to saadanne Porer beliggende hver i sin Ende
af Gruben; undertiden forekommer en tredie mindre paa en af
Siderne, hyppigst henimod en af Grubens Poler. Hulen har da
dannet sig paa et Sted, hvor en Bikanal anastomoserede med
Hovedkanalen.
Grubernes Form er i Regelen aflang-oval, saaledes at Længden
forholder sig til Breden som 2 til 1. Polerne ere bredt
afrundede, sjeldnere spidst udlobende; kun i et enkelt Tilfælde fandt
jeg en Grube af en udpræget Nyre- eller Bønneform. Grubernes
Rande skjøde sig i mange Tilfælde skarpt fliseformigt frem,
saaledes som man saa hyppigt seer paa Fiskeknokler, og Huden var
da saa inderlig tilvoxen til Grubernes fremskydende Rand. "at den
næppe lod sig løsne. Forsøgte man at flaae den af, blev
Huddækket over Gruberne siddende urørt. I et enkelt Tilfælde skjød
Beenmassen midtveis sig som en smal Bro tvers hen over Gruben1);
men i de fleste vare Grubernes Rande vel skarpe, men ikke
fremragende.
De enkelte Grubers relative Størrelse og Dybde vexler
overordenligt meget, idet den største, som jeg har maalt, viste en Længde
af 30mm med en Dybde i Beenmassen af 5mm: den mindste
derimod af 6 mm med kun 1 mm Dybde. Medens det angivne Forhold
mellem Længde og Bredde hölder sig temmelig constant, gjælder
dette ikke om Dybden af det Indtryk, som Dyret efterlader i
Beenmassen; thi Indtrykket i Benet er ikke noget ubetinget Maal for
Hulens Høide, da denne i mange Tilfælde suppleres af det under
Huden liggende Bindevæv.
1) Naar Prof. Steenstrup i sit sidste Arbeide bemærker, „ut der over det
høire Oie i Paudebenet fnndtes en lille Aabning, som førte ind
til et Leie", da maa dette være et usædvanligt Forhold. Alle de af
mig undersøgte Gruber laae blottede i deres hele Udstrækning,
saasnart Huden var borttagen. See Oversigt over det kgl. danske Vidensk.
Selsk. Forhandlinger for 1862 p. 228.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
