Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•252
disse Egne at de ældre og nyere italienske Læger og
Naturforskere, som Baglivi1), Valletta2), Serao og senere de
Renzi3) have hentet deres Erfaringer. Ved hvilke Linier,
de ældre af hine Naturforskere afgrændsede deres Apulien, er
nu ikke saa ganske let at afgjøre. Efter Baglivi4) var
Apulien de Gamles Magna Græcia eller Japygia, der
ind-deeltes i tre Provindser, Daunia, Peucetia og Messappia, som
svarede til de capitanensiske, barensiske og lyciensiske
Di-stricter paa hans Tid. De to sidste strakte sig fra Floden
Offanto (hans Autidus) til det salentinske Forbjerg eller
Monte St. Mariæ ad Leucas, det nuværende Cap Leuca.
Serao6), der sætter de naturlige Grændser istedetfor de
politiske, forstaaer ved Apulien hele den store, solaabne
Lavslette, som indtager Italiens sydøstlige Hjørne, og som i
en Længde af over 100 Miglier og med en betydelig Brede
er omskrevet deels af Havet, deels af Bjergene. Efter vore
nuværende Forhold kommer altsaa de ældre Forfatteres
Apulien til at svare til den nuværende Tavoliere di Puglia, som
strækker sig fra Cap Leuca op omtrent til Bugten ved
Manfredonia, og som mod Vest og Nord er begrændset af
Appeninernes østlige Affald, mod Syd af Bugten ved Taranto
og det joniske Hav, medens den mod Øst beskylles af
Adriaterhavet.
Denne apuliske Lavslette har i mange Henseender en
saadan Lighed med Campagna di Roma, at man ikke kan
undre sig over, at ogsaa denne paa mange Steder huser et
saa stort Antal af Tarantler, at den neppe giver det berygtede
Apulien noget efter. Imidlertid er Tarantelens Udbredelse
’) Opera omnia medico-practica et anatomica. Lugduni. MDCCIV.
Dissertatio VI: De anatome, morsu et effectibus Tarantulæ.
Roinæ 1696. p. 540—580.
2) De phalangio Apulo opusculum. Neapoli. MDCCVI.
3) Note sur le tarentisme observé dans le royaume de Naples
(Gazette médicale 1833. p. 633). Citeret efter Ozanam, hos
hvem et Uddrag med Sygehistorierne findes aftrykt.
♦) 1. c. p. 546.
6) 1. c. p. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
