Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•253
paa Campagnen saa ulige, at den godt kan undgaae
Forskerens Opmærksomhed; thi den gjør ikke faa Fordringer til
de Steder, hvor den vil anlægge sine Boliger. Man finder
den saaledes aldrig i de side Engstrøg eller i de låve Dale,
der gjennemstryge Campagnen afvexlende med dens Bakker,
ei heller der, hvor Jordbunden bestaaer af løst vulkansk
Sand, af haard Puzzulanjord eller af fast Tuf. Høie solaabne
Bakker med sparsom Vegetation af lavt Græs og med en
nogenlunde fast, leerblandet Bund synes de derimod
fortrins-viis at ynde til Anlægget af deres Boliger. Imidlertid har
jeg oftere besøgt den Slags Lokaliteter uden at finde Spor
hverken til Tarantelen eller til noget Insektliv overhovedet,
og jeg kan ikke forklare dette Forhold anderledes, end at
slige, ofte vidtstrakte Pletter have været udsatte for
Cam-pagnebrande, der naturligviis ødelægge alt Insektliv, medens
den hurtig fremspirende Vegetation snart udvidsker Sporene
af Ilden. Af bestemte Punkter, hvor jeg har truffet
Tarantelen, dog ikke i noget særdeles Antal, skal jeg nævne Veien
til Tivoli, Høiderne ved Torre di Schiave og Bakkerne ved
Trattoria Tavolata nær Via Appia nuova. Et enkelt
Exemplar af Ungen med sort Bug har jeg i Marts Maaned truffet
løbende om i Græsset ved Keiserborgen, saa at det synes,
at enkelte Individer have forvildet sig endog indenfor Roms
Mure i det øde Ruinkvarteer. Som en tydelig udpræget
Steppeform forsvinder Tarantelen, saasnart man nærmer sig
Bjergene, og jeg har i Albaner- og Sabinerbjergene og
endnu sydligere kun truffet større,-frit jagende Lycoser, men
aldrig den italienske Tarantel, der som jordbyggende Art
heller ikke vilde finde Betingelserne gunstige mellem Bjergene.
Naar man gjennem Porta pia forlader Rom og bøier om
ad en lille Bivei, der fører Navnet Via di prata lata, kommer
man efter en halv Times Gang mellem Vignemure og levende
Hegn ud til et bredt Dalstrøg, der i Midten gjennemskjæres
af et større Vandløb, som munder ud i Teveronen. Paa den
anden Side af denne Dal hæver sig en Række af
kuppelformede Bakker, svagt bevoxede med Græs og med
forkrøblede Labiater, der ikkun synes at finde en sparsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
