Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•277
en Afbildning af Tarantelen, efter hans Mening den første,
der er leveret. Træsnittet forestiller en sammenskrumpen og
tør Lycosa, seet ovenfra, om hvilken det er umuligt at danne
sig nogen bestemt Mening, undtagen den, at Rygtegningen
aldeles ikke stemmer med Tarantelens’). Paa samme Side
findes Tarantelen fra Creta. Man kan af Texten see, at det
er en af de store Lycoser, men da Kroppen beskrives som
nøgen2), maa det rimeligviis være et afgnedent Exemplar,
hvorpaa ogsaa den meget slette Figur synes at tyde. Movfet
anfører dernæst efter forskjellige Forfattere en Deel om
Tarantelsygen, der berettes i den sædvanlige Form, og
endelig har han i Slutningen af sit Arbeide en Copi (vendt) af
Imperatos Figurer. Han benævner denne »Phalangium
Impe-rati, Aranei venenati, genus pictum«, og henviser til
Imperatos Text, saa at det ikke er let at forstaae, hvorledes han
har kunnet oversee, at Tarantelen allerede der for første
Gang er afbildet.
Jesuiten Athanasius Kircherus, hvis Arbeide følger
fem Aar efter Movfets, er ikke Zoolog, men ikke desto mindre
er han en vigtig Kilde, der paa en høist eiendommelig Maade
lader en enkelt Side ’af Datidens aandelige Liv strømme os
imøde. Det ottende Kapitel af hans store Værk «de arte
magnetica« 3) behandler Tarantismen, saaledes som den
dengang viste sig i Apulien. I Indledningen angiver han, at
Lysten til at faae Lys i en Sag, der synes saa utrolig, at
Hagens Angivelser, har et noget afvigende Titelblad, idet den
af Hagen anførte Slutning »Et venales extant apud Guiliel.
Hope ad insigne Chirothecæ, prope regium Excambium« ikke
findes.
’) Ved Træsnittet findes anført: Ejus (Tarantulæ) hic iconem a
mercatore quodam Italo piæ memoriæ Pennio datam exhibemus,
ubi si albicantia loca, fuscedine leviore; adumbrata vero,
satura-tiore infeceritis: ecce vobis lentiginosum et veruni Tarantulam,
a nemine (quod sciam) hactenus vere descriptum.
2) Est autem ex colore fusco cinerascente, corpore glabro, tibijs
hirsutis.
3) Athanasii Kircheri Fuldensis Buchonii, e Soc. Jesu. Magnes
sive de Arte magnetica opus tripartitum etc. Romæ MDCXLI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
