Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•278
Ingen vil fæste Lid til den, ferend han har seet det med sine
egne Øine, har drevet ham til en Undersøgelse, hvori han er
bleven understøttet af to sikkre og værdige Vidner, nemlig
P. Paulus Nicotellus, Rector for det Lupiensiske
Jesuiter-collegium i Apulien, og P. Jo. Bapt. Gallibertus, Rector for
det Tarentinske. Hvad disse have erfaret, deels af de Syges
Læger, deels af de Syge selv, have de berettet til Forfatteren,
der da har oversat deres italienske Meddelelser paa Latin.
Kircherus bliver saaledes tilligemed Ferdinandus en vigtig
historisk Kilde. Hans Fremstilling er langt mere ordnet
end nogen af de tidligere Forfatteres, og han har samlet
Meget, som ikke tindes hos disse. Man træffer saaledes först
hos ham Melodierne1) til de forskjellige Taranteller, som
dengang vare i Brug i Apulien, udsatte efter Datidens
Nodesystem, og han har samlet en Deel af de Folkesange, som
knyttede sig til disse. Uagtet flere af hans Sygehistorier
synes temmelig utrolige, tør man dog ikke benægte dem, da
de stemme med langt senere Iagttageres, og da Sygdommen
ofte antog alle et hysterisk Vanvids meest bizarre Farver.
Som Zoolog staaer han endog langt under Ferdinandus, og
hans Betragtning over Giftens Natur og physiologiske
Virkninger er af en saa barnlig Natur, at den forleder ham til
at troe og gjengive Ting, som selv for hans Tidsalder maatte
synes vel stærke, og som kun kunne undskyldes ved
Forfatterens hele mystiske Naturopfattelse. Afhandlingen er
ledsaget af en Kobbertavle, udført i den Tids Maneer. Øverst
seer man et Nodeblad med en af Tarantellemelodierne;
derpaa følger et Landkort over Apulien med Bari til
Nord-grændse, og under dette findes »Tarantulæ sive Phalangij
Apuli vera effigies« udtrykt ved to Exemplarer, omtrent i
naturlig Størrelse. Disse Figurer ere, trods det Mangelfulde
i Udførelsen, der sætte dem under Imperatos, dog fuldkommen
kjéndelige, da Dyret er fremstillet baade fra Rygsiden og
1) Disse Melodier ere senere gjengivne af Hafenreffer 1660, af
Blanchard 1680, og af Schott. (M. Amoreux, Notice des
in-sectes de la France réputés venimeux. Paris 1789. p. 211.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
