Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•279
Bagsiden. Rygtegningen er gjengivet taalelig nøiagtig, men
navnlig lader Bagens sorte Tværbaand og de rigtignok noget
outrerede Tegninger omkring Genitalaabningen sig ikke
mis-kjende. Imidlertid lider Tavlen af en væsenlig Mangel.
Rimeligviis ved en Feil fra Kobberstikkerens Side er der vendt om
paa Dyret, saa at Figuren til Venstre, der bærer
Underskriften «inferior pars Tarantulæ, ventrem exhibens«,
fremstiller Dyret fra Rygsiden, og Figuren til Høire, »superior
pars, dorsum osv.«, fra Bugsiden.
Uagtet det kunde synes utroligt, at en saadan Feil skulde
kunne afstedkomme Misforstaaelse, seer man dog, at
Tarantelen i de følgende Værker lige til Albins Tid (1736) vandrer
om i sin nye og ikke meget naturlige Stilling, og saa lidet
er man bleven opmærksom paa Feilen, at selv Linné
henviser til en saadan omvendt Figur. Paa Beskrivelsen har
dette ikke nogen synderlig Indflydelse, da Forfatterne i Regelen
blot henvise til Figurerne, uden at indlade sig dybere paa de
enkelte Forhold.
Det kan vel næppe betvivles, at adskillige Forfattere før
1660 have copieret Kirchers Figurer med samme Held, som
de andre, men det er først i dette Aar, at de findes hos
Samuel Hafenreffer, der efter Amoreux var Læge i Ulm
og som har skrevet et Værk over Hudsygdomme. Jeg har ikke
selv kunnet conferere denne Forfatter, men hans Figurer, der
ere meget nøiagtige Copier efter Kirchers, findes atter
copie-rede hos Albin, hvor jeg nærmere skal omtale dem.
Aaret efter finder man hos Th. Bartholin1) en meget
lille og ubetydelig Notits om Tarantelen, som jeg kun anfører,
fordi den hører til et af de faa Bidrag, som vor egen
Literatur har om dette Spørgsmaal. Bartholin har i Messina seet
Tarantelen hos sin Ven Pietro Castelli, og han omtaler et
Tilfælde af Tarantisme hos en Munk i Rom, som, skjøndt
uøvet i Brug af Vaaben, dog under sine Paroxysmer syntes
at overgaae Fægtemestrene selv. Han betragter Giften som
1) Th. Bartholin: Hist. anatom, et medie. Centuria VI. p. 258.
Hist. XXXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
