- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
284

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284 _

skrøbelige og bløde, »at men neppe kan opdage den ringeste
Structur i dem«, saa undlader Forfatteren viselig at sige
noget derom, og man beholder saaledes kun den ydre Anatomi
tilbage. Hvorledes denne er fremstillet, vil man bedst skjønne,
naar det meddeles, at Munden ligger fortil paa Hovedet
mellem Kindbakkeantennerne, at Benene bestaae af tre leddede
Stykker (internodia) og Palperne af to, at Hannen har en
Penis, som udspringer fra Ledføiningen mellem Cephalothorax
og Bugen1), og som er sort, indbøiet og af samme Form som
en Vespebraad (muscæ aculeum). Den reent descriptive
Deel er ikke bedre. Man faaer at vide, at Tarantelen er et
• pilosum animal«, men dens egenlige Farvetegning, som dog
er tydelig og iøinefaldende nok, beskrives ikke; kun angives
Grundfarven deels som vagtelbruun (coturnicus), deels
askegraa eller hvidlig, deels sortagtig som en Loppes. De øvrige
Kjendemærker, der anføres, ere mere generiske end specifiske
og passe næsten paa enhver Arachnide, med Undtagelse af
Øiestillingen, som atter fører Arten tilbage til Lycoserne.
Baglivis Afbildning, hvor Dyret er seet ovenfra, har ingen
zoologiske Charakterer, selv Øiestillingen er ikke rigtig. Ikke
desto mindre gjenkjender man i hele Tegningens Charakteer
Tarantelens Habitus, og den forholder sig saaledes omvendt
til Kirchers Afbildning, der egentlig kun er et Schema for
en aldeles ukjendelig Arachnide, hvori enkelte af de zoologiske
Charakterer, Bugens sorte Tværbaand og Genitalaabningens
Plet, ere udfyldte. Efter min Formening træffer man først
afgjort kjendelige Afbildninger i Værkerne fra vort
Aarhundrede, og selv i disse findes der kun meget faa eller
maaskee ingen rigtig gode.

Med Hensyn til den øvrige Deel, om Tarantelens Bid og
dettes Virkninger, da nærer Baglivi ikke den fjerneste Be-

1) Jeg har tidligere paaviist, at de Æggeposer, som Baglivi afbilder
og beskriver, ikke kunne være Tarantelens, men maaskee ere
Epeirers. Skulde Baglivi maaskee ogsaa have forseet sig paa
de store Epeirer og antaget deres Æggeleder (épigyne Walck.)
for Penis? Paa anden Maade lader hans mærkværdige
Fremstilling sig vel neppe forklare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free