- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
320

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320

og Lægerne enhver rationel Behandling, og de hengave sig
da til de hvirvlende Dandse, ledsagede af Musikens
opildnende Virkninger, idet de havde den fasteste Tro paa den
Sætning, som Kircherus har sat paa sit Vignetbillede:
»Mu-sica sola mei superest medicina veneni«.

Vi komme nu til at betragte nogle Forhold, der ere saa
godt som enestaaende i Medicinens Historie. Lægen viger
frivillig for Musikeren, Apotheket omskiftes med en
Dandse-plads, og Patienterne gribes af en Ild, en Kraft og
Begeist-ring, der fører dem ind i den høieste Extase, hvor Troen
heldbreder dem. Hvad der berettes om disse Dandse, er
temmelig løst og uordenligt, kun fremhæves stærkt deres
dæmoniske, vilde, undertiden næsten afsindige Charakteer;
jeg skal imidlertid forsøge at føie de enkelte Brudstykker
sammen til et mere anskueligt Billede.

Taranteldandsene eller Tarantellerne, som de kaldtes,
vare af to forskjellige Slags, idet de enten udfortes af enkelte
Personer eller af flere, som samlede og ordnede Chordandse.
De förste foretoges paa ubestemt Tid og Sted, idet Musikerne
førtes derhen, hvor den Syge lige var bleven bidt, de sidste
fandt derimod Sted paa bestemte Tider og Steder og antoge
lidt efter lidt et mere ordnet Præg, saa at de henimod
Slutningen af det 17de Aarhundrede næsten fik Præg af en
Folkeforlystelse, der tilsidst endog betegnedes med et særeget Navn.

De første Slags Dandse kunde ifølge deres Natur ikke
antage nogen combineret Charakteer, og da Hovedformaal
var at skaffe en Deel af Giften bort ved en rigelig Sved,
bestode de meest i vilde, ofte næsten afsindige Bevægelser,
der fortsattes med voxende Styrke, indtil den Syge styrtede
udmattet og næsten halvdød om paa Jorden. Af denne Slags
»Solodands« giver Valletta følgende mærkelige, men
anskuelige Billede.

For at ogsaa jeg, siger Forfatteren, skal meddele Noget
om de vidunderlige og hurtige Bevægelser med Legemet, saa
har jeg nylig seet en Kvinde, der, angreben af denne Gift,
ved Klangen af Instrumenterne foer frem i de voldsomste
Spring, som om hun delirerede i en hidsig Feber eller var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free