- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
331

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

331

tilfredsstilles, fer de kom til at dandse i Vandet selv,
og man hidsede dem derfor med Reb ned i Brøndene, hvor
de til Musikens Lyd pjadskede omkring og gjorde
Bevægelser som Ænder eller lignende Vandfugle. Andre lode
sig nøie med at dandse i store Kar eller med at grave et
Hul i Jorden, hvori de væltede sig som Sviin. Men
fremfor Alt udøvede Middelhavets uendeligt udstrakte, dunkelblaa
Flade og Bølgernes regelmæssige Takt en vidunderlig
Virkning paa de Syge; thi det rhythmiske Fald, Glandsen og
Farven vare her forenede i Eet. Ubevægelige og maalløse stirrede
de, ligesom hensunkne i Beskuelsen, paa denne evigt vexlende
Flade, og under deres Phantasier prøvede de ofte paa at
vælge den til deres Dandseplads 1). Herved omkom mange,
medens andre i rasende Vildelse styrtede sig i*Havet for der
at søge Kjøling mod de Feberluer, der fortærede dem.

Det var derfor almindelig Skik og Brug at lade de Syge,
der nærede deslige Phantasier, valfarte til Havet, og naar
man paa Grund af Omstændighederne ikke kunde naae
saavidt, spillede man Melodier, hvori Havets rullende Bølgeslag
efterlignedes, eller sang idylliske Smaasange, hvori Havets
Storhed og Skjønhed pristes. Overhovedet havde Skildringer
af det stille, fredelige Landliv, Skovenes Eensomhed og
kjø-lige Skygger, Bækkens mumlende Fald en stor Virkning paa
mange af disse Ulykkelige, og kunde de ikke tye slige Steder
hen, glædedes de ved i Phantasien at henflyttes til saadanne
Egne, der vare saa forskjellige fra Apuliens gjennemglødede
Stepper. Kircherus, der overhovedet har havt megen Sands
for den musikalske og poetiske Indvirkning paa denne
forunderlige Sygdom, har opbevaret enkelte Brudstykker af disse
landlige Idyller, skrevne i den apuliske Dialect; og i en af
disse finde vi Længslen efter Havet udtalt paa en rørende
Maade:

1) Boccone fortæller, at man tilfredsstillede de Syges Længsel efter
at dand»e paa Havet derved, at man roede dem bundne ud
paa flade Pramme eller Galeier, hvor de da under fornoden.
Opsigt dandsede paa Skibets Agterdæk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free