Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Skovenes Skygger; thi hvad de under deres Delirier lede og
følte, var i lioi Grad afhængigt af deres Temperament. Traf
Tarantismen derfor et i Forveien melancholsk Sind, antog
Uypochondrien den sorteste Farve. De hyllede sig da i
hæslige sorte Bomuldsklæder og vandrede enten tause og
indesluttede i sig selv omkring paa øde Steder, eller de
skjulte sig om Dagen i nedstyrtede Ruiner, paa Kirkegaardene
eller i Gravhvælvingerne og samledes om Natten for under
Jammer og Graad at beklage deres sørgelige Skjæbne. Naar
Ligklokkerne samlede de Afdødes Slægtninge og Venner,
sluttede de sig til Skaren og fandt stort Behag i Munkenes
mumlende Chor og Klokkernes dumpe Klang; nogle strakte
sig paa Ligbaaren og ønskede, at man skulde begrave dem
levende, andre begravede sig selv i Jorden lige til Halsen og
forlangte, at man skulde synge Ligsange for dem, atter andre
fandt man halv døde af Sult mellem Ligene i Kirkerne.
Den nervøse Irritation, hvorunder hele Organismen led,
forraadte sig ogsaa paa anden Maade, ved at søge
Tilfredsstillelse og Lindring i de meest besynderlige Midler. Snart
ønskede Patienterne, at man skulde slæbe dem henad Jorden,
hvirvle dem rundt i en Kreds, træde paa dem eller
mørbanke enkelte Dele af deres Legeme, navnligt det Sted, hvor
de vare bidte. Nogle tilføiede sig selv saa voldsomme og
vedholdende Slag, navnlig paa Knæerne eller under
Fod-saalerne, at man skulde synes, at det maatte have alvorlige
Følger; andre fik ikke Ro, før man enten vuggede dem i
Vugger som smaa Børn eller hængte dem op i Træerne og
svingede dem frem og tilbage. Kort sagt, næsten alle
Symptomer paa et sygeligt forstyrret Nerveliv fremtraadte mere
eller mindre tydeligt og endte ofte enten i de meest
ud-skeiende kjønslige Excesser eller i den dybeste Melancholi,
Vanvid og Selvmord 1).
’) Tarantati solent in sepulchris mortuorum versari, et aliqui non
conquiescunt, nisi in ipsa immergantur. Virgines quædam
taran-tatæ se in puteos immergunt, partes obscoenas ostendunt.
avellunt sibi crines, et clamant. UHilant, et mordent nonnulli
ex tnrantatis. Ford. I. c. p. 267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
